GLOBAL ALARM

Høring i Fællessalen, Christiansborg
Torsdag d. 12. marts 2026, kl. 13-16

111 tilmeldte fra hele landet deltog i høringen

ATOMKRAFT

De fleste Danskere er for, men
Politikerne skal gå foran!

---

GLOBAL ALARM

RED jorden – før det er for sent
Verden står overfor en global opvarmning. I Antarktis er CO2 niveauet i atmosfæren nu det højeste i 15 mio. år. Indlandsisen i Grønland smelter. Vandstanden vil stige, store landområder vil blive lagt øde, og antallet af uddøde dyr og planter vil eskalere. Resultatet vil blive sult og nød, konflikter og folkevandringer.

Kun ren energi og stabilisering af befolkningsvæksten kan bremse den globale opvarmning.

SAVE the earth – before it’s too late

The world is facing a global warming. In the Antarctic the level of CO2 in the Atmosphere is now the highest in 15 million years. The Greenland ice is melting. Sea levels will rise, huge land areas will be laid barren, the number of extinct animals and plants will excalate, resulting in famine and hardship, conflicts and migration.

Only clean energy and stabilization of the population growth can curb global warming.

4 faktorer kan redde verden fra en klimakatastrofe:

1. Indførelse af menneskepligter til at supplere menneskerettighederne
2. Familieplanlægning og ligeret for mænd og kvinder
3. Beskyttelse af natur, dyr og planter (biodiversitet)
4. Thorium energi – fremtidens SUPER brændstof 

Politikerne har fokuseret på kortsigtet økonomisk vækst og udskudt klimaproblemet, hvilket skader økonomien på lang sigt pga. klimaændringernes ødelæggende effekt. Det er nødvendigt at ændre livsstil fra vækst til bæredygtig udvikling, og fremtidig vækst skal være intelligent med brug af flere robotter og færre mennesker.

Over hele jorden har vi forurenet luft, vand og jord med affald og giftige kemikalier. Brug af fossile brændstoffer med udledning af CO2 og andre drivhusgasser har medvirket til en global opvarmning, der resulterer i ekstreme vejrforhold med tørke og skovbrande, orkaner og oversvømmelse. Politikerne taler om tilpasning til klimaændringerne, men hvordan kan folk tilpasse sig, når deres land forsvinder i havet eller bliver omdannet til ørken?

Udfasning af fossile brændstoffer er nødvendig med kul som første prioritet. Ved afbrænding forurener kul atmosfæren med kviksølv, cadmium, arsenik og radioaktive partikler og dræber millioner af mennesker. Kul udleder 20% mere CO2 end olie og 65% mere CO2 end gas. Alligevel bruges stadig meget kul i verden!

I 1987 blev der med Montreal protokollen indført et forbud mod CFC gasser (freon), som i løbet af få år havde lavet et hul i ozonlaget over Antarktis. De blev afløst af HFC gasser, der nu har lavet et hul over Arktis 5 gange så stort som Tyskland, hvilket vil resultere i mere UV stråling over de nordlige lande.

Indførelse af menneskepligter (1)

Deklarationen om menneskepligter blev udarbejdet af InterAction Council (35 tidligere politiske ledere – senere inkl. Bill Clinton) og var på FN’s dagsorden i 1998 men ikke ratificeret. De 19 artikler er fornuftige regler for menneskelig opførsel og skulle supplere FN’s deklaration om menneskerettigheder fra 1948.

Menneskepligter, artikel 1: Enhver person har pligt til at behandle alle mennesker på en human måde.

Når mennesker har rettigheder og ikke tilsvarende pligter, udvikler de sig ofte til grådige, egoistiske individualister, der ikke tager hensyn til andre mennesker eller til samfundet. Grådighed medvirkede til den økonomiske krise i USA i 2008, som bredte sig til hele verden, og grådigheden fortsætter. Kul, olie og gas industriens ejere er mere bange for tab af indtjening ved indførelse af ren energi end for global opvarmning. De synes at glemme, at denne grådighed kan påvirke livet for deres egne børnebørn!

Menneskepligter, artikel 3:Alle har pligt til at fremme det gode og undgå det onde i alle henseender.

Menneskepligter skulle gøre mennesker mere ansvarlige overfor det fælles samfund – også mht. antal af børn, de kan føde og opdrage. Overbefolkning belaster naturens resurser, miljø og klima og resulterer i et stigende antal konflikter og flere flygtninge.

Menneskepligter, artikel 4: Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre.

Religion spiller en rolle i mange kulturer og er også en af grundene til, at mange lande er blevet overbefolkede, da nogle religioner er imod prævention og familieplanlægning. Det bør være op til kvinderne selv at bestemme, og religion bør være et privat og ikke et politisk anliggende.

Menneskepligter, artikel 15: Der skal være religionsfrihed. De, der repræsenterer religioner, har pligt til at undgå fordomme eller diskrimination mod andre trosretninger og bør ikke opildne til had men fremme tolerance og gensidig respekt mellem alle mennesker.

For at opretholde fred og stabilitet i verden bør der ikke være rettigheder uden pligter.

Familieplanlægning og ligeret for mænd og kvinder (2)

Menneskepligter, artikel 18: Fornuftig familieplanlægning er ethvert pars ansvar.

Familieplanlægning kan bekæmpe fattigdom og stoppe en befolkningseksplosion, der resulterer i udtømning af naturens resurser og ødelæggelse af miljø, natur og klima. Familieplanlægning er nødvendig for familiers, landes og jordens bæredygtighed.

Fødselsraten er faldende globalt, men vi bliver ældre, og der er stadig en årlig befolkningsvækst på 80 mio. mennesker, og et stigende antal lande er ikke længere bæredygtige pga. overbefolkning. England har 66 mio. men ville være bæredygtig med 16 mio. indbyggere. USA ville være bæredygtig med 150 mio. men har over 330 mio. indbyggere – og tallet stiger. I sidste ende vil der ikke være føde, vand og jobs til alle.

Præsidenten på de Kanariske Øer, Paulino Rivero, har udtalt, at der ikke er plads til flere immigranter, og at der heller ikke er råd til flere indbyggere på øerne! Overbefolkning lægger pres på forsyning af føde og vand, infrastruktur, institutioner osv. Det er også en trussel mod international stabilitet og kan føre til konflikter og terrorisme, da en høj fødselsrate betyder mange frustrerede unge mennesker uden jobs og uden håb og uden at føle ansvar for fællesskabet.

Befolkningstilvæksten skal stoppes for at hjælpe med at bremse den globale opvarmning. Siden 1950 er jordens befolkning steget fra 2,5 mia. til 7,6 mia. mennesker med en prognose på 9 mia. i 2050. I gennemsnit genererer hver person årligt 4 t CO2, og 80 mio. flere mennesker betyder en årlig stigning på 320 mio. t CO2. Med familieplanlægning kunne man også undgå de årlige ca. 80 mio. uønskede graviditeter.

Menneskepligter, artikel 16: Alle mænd og kvinder har pligt til at vise respekt og forståelse for hinanden i deres partnerskab.

Man kan ikke have demokrati uden ligestilling mellem mænd og kvinder. Der bør være samme rettigheder mht. uddannelse, og da uddannede kvinder normalt får færre børn, vil fødselsraten falde. Bistand til fattige lande har nedbragt børnedødeligheden, og når flere børn overlever, er familieplanlægning nødvendig. Ellers vil flere børn overleve – for at dø senere af sult pga. overbefolkning. Der er sket en nedgang i fødselsraten overalt i verden, men vi lever også meget længere, så befolkningstallet stiger stadig men vil  ca. 2100 fase ud omkring de 11 mia. mennesker, hvilket er alt for mange for en bæredygtig klode.

Information om familieplanlægning bør gives til alle piger og drenge i skolerne for at gøre dem ansvarlige for deres eget liv, deres familie, landet og jorden.

Beskyttelse af natur, dyr og planter (biodiversitet) (3)

Verden ville være fattigere uden løver og elefanter. Vi skal beskytte vilde dyr og planter mod udryddelse.

Høvding Seattle (See-ath), 1786-1866: Hvad er en mand uden vilde dyr? Hvis alle dyr var borte, ville mennesket dø af stor åndelig ensomhed. For det, som sker for de vilde dyr, sker snart for mennesket. Alle ting er forbundne.

Hvert 20. minut uddør en dyre- eller planteart og hvert 20. min. øges jordens befolkning med 3.000 flere mennesker. Hvis den økologiske balance mellem natur, vilde dyr og mennesker ikke opretholdes, vil der ikke længere være plads til biodiversitet i fremtiden, og de sidste vilde dyr kan være rotter og kakerlakker.

Hvis bier/insekter uddør, vil fødevareproduktionen være i fare. I produktionen af fødevarer skal vi anvende færre pesticider, så bier/insekter kan overleve og fortsat bestøve vore blomster og afgrøder. Pesticider kan også være skadelige for mennesker, og nogle af vore sygdomme i dag kan skyldes de giftige kemikalier, vi anvender i hverdagen og i vor fødevareproduktion. I Frankrig er 1/3 af fuglene borte, fordi deres føde – insekter – er væk pga. pesticider o.a. i landbruget.

Regnskove ryddes for at skaffe plads til øget produktion af fødevarer. Skovene huser de fleste af jordens plante- og dyrearter, de sikrer vandkvalitet, opmagasinerer vand og CO2 og er i nogle områder afgørende for dannelsen af skyer og dermed nedbør. En plan for genplantning af skove er derfor nødvendig.

Hver gang et led i fødekæden forsvinder pga. overbefolkning og global opvarmning, påvirker det ikke kun næste led i fødekæden men også vor produktion af føde. Et af de basale elementer i fødekæden er havets planteplankton (mikroalger), der er føde for mange fisk og havdyr. Der har pga. global opvarmning, forurening og menneskelig indgriben været nedgang i disse mikroskopiske fødepartikler med katastrofale følger for de dyr, der lever af dem.

Livet på jorden er afhængigt af rent drikkevand og rent vand i oceanerne, som ikke længere kan absorbere de store mængder CO2, som ændrer syreindholdet i vandet, så koraller og andre havdyr har svært ved at optage ilt. Farverne i verdens største koralrev the Great Barrier Reef i Australien er falmet og halvdelen af koralrevet er forsvundet. Selv ved Antarktis er havdyr i fare pga. det øgede syreindhold i vandet.

Menneskepligter, artikel 7: Dyr og miljø skal beskyttes. Alle har pligt til at beskytte luften, vandet og jorden af hensyn til nuværende og fremtidige generationer.

Thorium energi – fremtidens SUPER brændstof (4)

Thorium er et let radioaktivt metal, opdaget i 1828 af den svenske kemiker Jöns J. Berzelius og opkaldt efter tordenguden Thor. Forskning og udvikling af thorium fandt sted i USA fra 1943-73 på Oak Ridge National Laboratory i Tennessee, og i 1954 blev den første thorium reaktor udviklet af Eugene Wigner og Alvin Weinberg. Af militære og politiske grunde besluttede man i 1973 at bruge uran i stedet for thorium som brændstof i atomkraftværker, og forskningen i thorium stoppede. Det blev besluttet af US præsident R. Nixon, fordi thorium ikke kunne bruges til våbenproduktion.

Thorium reaktoren bliver nu videreudviklet i Japan, Kina, Indien, Norge, Frankrig og andre steder – og også i USA, hvor flere firmaer er gået i gang med forskning og udvikling af thorium. I Kina forventer man 2 prototyper af thorium MSR reaktoren (Molten Salt Reactor) færdige i 2015,. I Indien planlægger man at opføre 5 thorium-kraftværker, og Thor Energy i Norge startede med forsøg med thorium allerede i 2013.

Thorium Energy World (thoriumenergyworld.com) blev grundlagt af svenskeren Andreas Norlin i januar 2010 og afholdt samme år sin første konference i London i Royal British Institution, der er kendt som stedet for videnskabelige arrangementer. 2. thorium konference var i New York i 2011, i Shanghai 2012, CERN i Geneve 2013 og i 2015 i Mumbai, og 2018 i Bruxelles, hvor de seneste opdateringer om thorium forskningen fremlægges. Indien er også et af de lande, som er længst fremme i forskning og udvikling af thorium energi. Organisationer som Flibe Energy og Thorium Energy Alliance i USA forsker i thorium energi – ligeledes baseret på teknologien fra Oak Ridge. I England støtter en tværpolitisk gruppe i det engelske parlament – sammen med the Weinberg Foundation – forskning og udvikling af thorium.

I løbet af 5-10 år kan små og store thorium reaktorer blive sat i masseproduktion til elektricitet, varme- og transportsystemer og erstatte kul, olie og gas.

Thorium kan erstatte de fossile brændstoffer og findes i større mængder end uran, kul, olie og gas til sammen, og der er resurser til 1000 års globalt energibehov. Thorium er fremtidens billige og driftsikre energi. Thorium har ingen CO2 udledning eller problemer med affald, da det kan anvendes næsten 100% mod urans 2%. I de avancerede atomreaktorer vil man kunne anvende det gamle atomaffald og dermed løse et endnu uløst problem.

Vi skal stoppe med at bruge fossile brændstoffer, der forurener atmosfæren og giver global opvarmning. Vind og sol energi kan ikke dække vort energibehov og bruger i deres konstruktion giftige materialer, stål og sjældne jordarter, som bliver mere sjældne. Sammen med biomasse, der ikke altid er CO2 neutral kan de supplere.

100 g thorium kan dække 1 persons livslange energibehov. 1 t thorium svarer til 200 t uran og 3,5 mio. t kul. Thorium er i dag den eneste energitype, der kan erstatte alle fossile brændstoffer. Thorium kan redde miljø og klima og gavne økonomien, men brugen af dette sikre alternativ til fossile brændstoffer kræver politisk støtte.

Robert Hargraves (thorconpower.com) (Dartmouth College, US) udgav i 2012 bogen Thorium: energy cheaper than coal og har udarbejdet følgende prisberegninger:

Kul 5,6 cents pr. kWh (33 øre)
Naturgas 4,8 cents pr. kWh (30 øre)
Vind 18,4 cents pr. kWh (108 øre)
Sol 23,5 cents pr. kWh (144 øre)
Biomasse 9,7 cents pr. kWh (60 øre)
Thorium 3 cents pr. kWh (18 øre)

Der er i dag ikke noget alternativ til thorium, som er fremtidens bæredygtige energi. Det findes i store mængder til en pris billigere end kul.

Fra SNAK til HANDLING – før klimaet løber løbsk

Menneskepligter, artikel 9: Alle, der kan, har pligt til at bekæmpe fattigdom, underernæring, uvidenhed og ulighed og fremme bæredygtig udvikling i hele verden.

Hvilken verden efterlader vi til vore børn? Jorden er blevet overbefolket og forurenet. Vi har haft 50-100 års udledning af partikler og støv fra olie og kulfyrede kraftværker, afbrænding af industriaffald, benzin o.a. med udledning af CO2 og andre drivhusgasser, der resulterer i global opvarmning. Vore børn vil med rette kunne bebrejde os for det!

Flere mennesker, mere energi, mere forurening. Befolkningseksplosion og brug af fossile brændstoffer har medvirket til den globale opvarmning. Når temperaturen stiger, indeholder luften mere vanddamp, som ved afkøling falder ned som regn og skybrud og resulterer i oversvømmelse. Andre steder fordamper vandet pga. varmen, hvilket giver tørke. Folk må flytte fra oversvømmede eller tørkeramte egne, og vilde dyr og planter bliver truede på deres eksistens, da de har svært ved at migrere.

Vi kan enten acceptere og prøve at tilpasse os de mere ekstreme vejrforhold med skybrud og oversvømmelse i nogle områder, og andre steder med hedebølger, tørke, mangel på vand og med en jord så nøgen, at der ikke kan vokse noget – eller vi kan prøve at bremse den menneskeskabte globale opvarmning ved at bremse befolkningsvæksten og stoppe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser? Er det så svært et valg for vore politiske beslutningstagere? Er det så svært at forstå?

Vi opfører os, som om vi er den sidste generation på jorden. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bremse den globale opvarmning. Hvis vi udskyder problemet, kan det blive for sent eller måske umuligt at løse.

Klimaændring er menneskets største udfordring Det er en forbrydelse mod menneskeheden, at de politiske ledere ikke gør mere for at stoppe befolkningsvæksten og erstatte de fossile brændstoffer med ren energi for at bremse den globale opvarmning. Vi er nær the tipping point – the point of no return.

Hjælp – RED jorden
Jonna Vejrup Carlsen