Mens krigen stadig raser i Ukraine, og hvor der skal bruges mange kræfter nu og efter krigen med opbygning af totalt ødelagte byer og hjælp til mennesker i traumatisk forfald, så fortsætter kampen mod de klimaændringer, der er begyndt at slå igennem overalt på kloden. Hvis vi ikke gør noget nu, kan tørke, oversvømmelse og mere ekstremt vejr ikke bekæmpes men kræver tilpasning. Der vil komme millioner af flygtninge fra fattige og udpinte lande, der banker på døren hos de rige lande, som har været førende i at ødelægge klodens klima. Verdens ledere er for passive, og har svært ved at komme i gang med at bremse den katastrofe, som klimaændringerne har sat i gang.
FN’s klimapanel IPCC peger i sin seneste rapport på problemerne og på nogle af løsningerne, men de politiske ledere kan ikke blive enige om, hvordan man gør det bedst. Alle ved, at vi skal stoppe med at bruge fossile brændsler, der har udledt så store mængder CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren, så ca. 80% af kapaciteten er opfyldt. Det vil være nødvendigt at reducere udledninger med ca. 43% inden 2025 for at holde temperaturstigningen under 1,5-2 grader C. Hvis vi ikke har gjort det inden 2030, vil det blive næsten umuligt at begrænse den globale opvarmning, og vi kan risikere en temperaturstigning på 3,2 grader C med katastrofale følger for klimaet. Desuden skal man suge så meget CO2 ud af luften som muligt med ny teknologi.
I 2015, da man underskrev Parisaftalen, blev man enige om at holde temperaturstigningen på højst 1,5-2 grader C, da det ville give mindst skade på naturen, mennesker og dyr. Men selv ved en stigning på 1,5 grader C vil det betyde en varmere klode, hvor isen vil smelte på polerne, havene vil stige, og vejret bliver mere voldsomt. En havstigning på 1-5 m vil skabe store problemer for mange!
Vi skal bruge energi, der ikke udleder drivhusgasser, og mange politiske ledere fremturer med, at vi skal fortsætte med den grønne omstilling med mere sol og vind. Ingen taler om, at ca. 60% af den vedvarende energi består af backup af biomasse af træ, gas eller kul og olie, da sol og vind er ustabile og ikke kan garantere forsyningssikkerheden. Jo mere vind og sol jo mere backup, som i dag ofte er afbrænding af træflis fra rydning af skove, og træflis er ved afbrænding værre end kul.
Det er derfor nødvendigt, som IPCC også angiver, at inkludere atomkraft, og det burde være indlysende i Niels Bohrs fædreland, at man gik efter hans anbefaling om at bruge dette kraftige energipotentiale i fredens tjeneste. Det har man gjort i Sverige og Norge. I Norge har Høyre partiet med leder Erna Solberg netop vedtaget, at Norge skal være med i den internationale forskning og udvikling af ny atomkraftteknologi deriblandt thorium, som findes i store mængder i Norge. Erna Solberg støttede ikke forslaget, men de unge i partiet stemte for og vandt afstemningen.
I England har premierminister Boris Johnson ændret holdning til fordel for atomkraft og planlægger opførelse af 7 nye atomreaktorer og har droppet planerne om en fordobling af vindkraft. De nye planer for energi skulle blive fremlagt i denne uge i parlamentet. England har ofte været førende med deres videnskabsfolk fra universiteterne i Cambridge og Oxford.
I Danmark er partierne Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne for atomkraft, og nu ønsker Alex Vanopslagh fra LA nedsat en hurtigarbejdende Niels Bohr-kommission for at se på mulighederne i Danmark med bl.a. at slette loven fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark og evt. starte debatten om at kunne anvende de små minireaktorer, som to danske forskergrupper (Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics) er ved at udvikle. Måske kunne de unge i partierne gøre som i Norge – nedstemme de gamle med klimaministeren i spidsen, der er imod atomkraft. Det er jo de unge, der skal leve med konsekvenserne af det, de (vi) gamle har besluttet. Det kunne gavne klimaet, forbedre økonomien, da de små reaktorer ville kunne levere billig, rigelig, stabil og ren energi. Det ville være bedre end at fortsætte med at plastre landet til med flere ustabile vindmøller.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 8. april 2022