Åbenhed i forvaltning og presse er nødvendig – også i klimapolitikken

Danske embedsmænd er beskyldt for forræderi mod den danske stat, men det holdes hemmeligt, hvad de har gjort, og om de skal dømmes og straffes. Nu er en af personerne blevet frikendt uden at det oplyses, hvad vedkommende har gjort. Sager trækkes i langdrag, og det virker udemokratisk.

Mangel på åbenhed gælder både for politikere og pressen, hvor befolkningen ikke altid får hele sandheden. De fleste danske politikere støtter en grøn omstilling, der indebærer flere vindmøller og solceller, uden at man fortæller, at det så også kræver mere backup af importeret biomasse af træ og er med til at fælde verdens skove. Det er en dårlig ide at bruge så mange arealer til vindmøller og solcelleparker – og samtidig øge arbejdskraften med over 200.000 personer, som alle skal have en løn på mere end 200.000 kr., hvilket årligt beløber sig til langt over 40 mia. kr. Atomkraft med 6-10 minireaktorer i Danmark vil være langt billigere mht. arbejdskraft, som der er brug for andre steder.

Dan Jørgensen og regeringen taler om Danmark som foregangsland for en grøn omstilling, der kan klare klimakrisen, men planen er ret så kostbar, og hvis man oven i købet vil have PtX brint og methanol, skal der til produktionen bruges store mængder stabil energi, som ikke lige kan trækkes ud af ustabil vind og sol. Det er en kostbar produktion, og Jules Verne var mere realistisk end Dan J.

Klimakrise hænger også sammen med overbefolkning – flere mennesker lig mere forbrug og forurening. Befolkningstilvæksten bør bremses, før det går helt galt. Over 16 mio. børn er ramt af sult verden over. Mange af verdens ressourcer er ved at være opbrugt, så Earth Day hvert år rykker længere tilbage i kalenderen, hvor jordens årlige forbrug er opbrugt. Det er et spørgsmål, om der er kobber til mere end 5 års forbrug, og der bruges store mængder til kabler, der transporterer strøm. Og selvom Sahara er fuld af sand, er der mangel på det fine sand, der anvendes i cement/beton til bygning af broer og huse og også til fundament for vindmøllerne samt de planlagte energiøer.

Indiens premierminister Narendra Modi har 3-4 maj været på statsbesøg i Danmark og blev godt modtaget af Mette Frederiksen, der håber at skabe mere eksport til den grønne omstilling i Indien, dvs. sælge flere vindmøller og solceller. I denne tid har der i Indien været op over 50 gr. C (3. maj 62 gr. C), og når temperaturen stiger, vil der ske en større fordampning af vand, hvilket betyder mere tørke. I Sydindien var der i 2019 så stor vandmangel, at byen Chennai (Madras) med 10 mio. indbyggere en overgang ikke havde vand i hanerne men måtte hente vand i dunke til deres forbrug. Samtidig brugte man tusindvis af liter vand til at afstøve et solcelleanlæg. Vindmøller kræver vind for at generere energi, og der skal være konstant backup af fx biomasse af træ med skovrydning til følge. Biomasse blev godkendt som CO2 neutral i EU, men det er ikke sandt, det er værre end kul.

På sin Europatur var den indiske premierminister også i Tyskland og i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron og premierminister Nahendra Modi mødtes i Elysee palæet for at diskutere den globale sikkerhed inkl. krigen i Ukraine – og også klimakrisen var til debat. For et år siden fik det franske firma EDF opgaven at bygge 6 EPR reaktorer (3. generations trykvandsreaktor) ved Jaitapur i Maharashtra staten med en kapacitet på 9,6 GW. Det er det mest kraftfulde atomkraftværk i verden og leverer 75 TWh til at dække 70 mio. indiske hjems årlige forbrug og undgår ca. 80 mio. t CO2.

Danmark burde satse mere på landbrug, som vi er gode til. Når klimaet bliver varmere i Afrika og Sydeuropa og andre steder, hvorfra vi får mange af vore frugter og grøntsager, vil det blive vanskeligt at dyrke landbrug – til de mange flere mennesker, som altid skal have noget at spise. Vand er en nødvendighed for både mennesker og dyr og til at producere fødevarer, og vi kan måske som i gamle dage anvende små vindmøller til at trække vand op på markerne. Det er også vigtigt at genmodificere nogle afgrøder, så de bedre vil være i stand til at gro i tørkeramte områder uden adgang til vand. Man kan også i byerne producere fødevarer og bruge renset spildevand. Der er mange muligheder, men de fleste kræver ekstra energi, og derfor er atomkraft nødvendig. Om få år vil det være muligt at producere minireaktorer på samlebånd, hvilket vil reducere prisen betydeligt.

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, DKA 9. maj 2022


Udgivet

i

af

Tags: