Jordens ressourcer er begrænsede, men menneskets forbrug er nærmest ubegrænset!

Biodiversitet er alt levende liv på jorden som mennesker, dyr, planter, svampe, bakterier o.a. Vi mennesker har taget magten og overtaget levesteder fra dyr og planter, som er ved at uddø pga. menneskelig aktivitet, forurening og forbrug af ressourcer samt en global opvarmning, der gør det hele værre. Vilde dyr og planters vilkår forringes eller bliver i værste fald ødelagt, og ødelægger vi naturen, bliver jorden gold og ubeboelig. Vi risikerer at ødelægge vore egne livsbetingelser.

De vilde dyr er vore medskabninger, og uden dem ville jorden være fattigere. Den amerikanske indianerhøvding Seattle (1786-1866) har sagt: ‘Hvis der ikke var vilde dyr, ville mennesket dø af åndelig ensomhed, og det, der sker for de vilde dyr, vil også ske for mennesker.’ Det betyder, at hvis vi ødelægger naturen, ødelægger vi os selv.

Overbefolkning spiller en rolle ved forbrug af jordens ressourcer, så der bør fokuseres på bæredygtighed, for flere mennesker forbruger mere. Jorden ville være bæredygtig med en global befolkning på 2,5 mia. mennesker, og i dag nærmer vi os 8 mia. Uddannelse af især kvinder kunne hjælpe, da uddannede kvinder som regel får færre børn, som de bedre kan forsørge. Der bør satses på bæredygtig udvikling også på befolkningsområdet.

Afrikas befolkning vil måske blive fordoblet i de kommende år, og man gør ikke nok for at bremse en udvikling, der er til skade for Afrikas egen befolkning og øger migrationen. En fødevarekrise er på vej forstærket af klimaændringer, og sult kan dræbe mange. Ville det ikke være bedre, at et barn ikke blev født, end at det skal dø af sult. Det ville også være til gavn for de vilde dyr i Afrika, som bliver fortrængt af stadig flere mennesker.

Verden står overfor en fødevarekrise, så det er uforståeligt, at man bruger fødevarer til grønt brændstof som ethanol til transport. Majs eller hvede, som er mad, omdannes især i USA til ethanol, hvor der bruges ca. 2,5 kg hvede/majs til 1 liter ethanol, og det kaldes biobrændstof! Der sættes bio- foran mange ting, så det lyder økologisk og grønt, men dette kan forstærke en fødevarekrise og er desuden enormt kostbart at producere. Er der en voksen til stede i denne gale verden, spørger man?

I Kharkiv i Ukraine er der en genbank med ca. 160.000 forskellige sorter plantefrø som en garanti for fremtidens afgrøder, og denne genbank er blevet ramt af et russisk angreb, som har ødelagt dele af banken. Generne kan give mulighed for at fremdyrke nye plantesorter til nye typer fødevarer, så det er selvdestruktiv ondskab at ødelægge fremtidens planteviden, som er til gavn for menneskeheden. Andre genbanker som fx på Svalbard kan være truet pga. klimaændringer.

Vi udnytter jordens ressourcer til det yderste, og ligesom vilde dyr ikke kommer igen, hvis de er uddøde, så kan man heller ikke rekonstruere mange af jordens metaller og grundstoffer, som man i dag bruger i nye tekniske apparater, hvis de først er opbrugt. Man kan dog genbruge nogle af dem, men den menneskelige grådighed er stor. Vi har hvert år en Earth Overshoot Day (Jordens Overskudsdag), som angiver den dato, hvor vi har forbrugt flere af årets ressourcer, end jorden kan nå at regenerere. Den flyttes hvert år længere tilbage og er forskellig fra land til land, men de rige lande bruger flest ressourcer, så fx i 2021 var USA overskudsdag 14. marts 2021, mens Indonesiens var 18. december 2021. Danmarks overskudsdag i 2021 var 28. marts og 25. marts i 2022.

Som energi bør vi bruge mere atomkraft, som bruger få ressourcer og lidt plads i stedet for vindmøller, som bruger rigtig mange ressourcer og optager megen plads. Den seneste grønne klimaplan med over 10.000 flere vindmøller kræver en tilførsel af ca. 45.000 flere fuldtidsstillinger årligt indtil 2030, hvilket vil betyde over 300.000 flere mennesker i den grønne omstilling, som så ikke kan anvendes i anden industri eller i plejesektoren, som også kræver mange hænder. Når man spørger en såkaldt ekspert, er det ofte den samme professor fra Aalborg Universitet, som går 100% ind for vind og sol. Hvorfor spørger man ikke nogen, der forsker i andre energiformer, fx atomkraft.

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 7 juni 2022


Udgivet

i

af

Tags: