Elbiler er ikke en nyskabelse, for allerede for 200 år siden blev de første elbiler udviklet. Skotske Robert Anderson byggede i 1830erne en bil, hvor man i stedet for hestekræfter brugte batterier, og en fransk opfinder Gaston Planté opfandt et batteri, der kunne oplades. I 1884 byggede britiske Thomas Parker den første bil, der kunne masseproduceres. I 1901 fik brødrene Illum bygget en elbil i Danmark, som kunne køre 20-25 km/timen og blev benyttet til varekørsel for Stormagasinet.
Det blev benzinbilen, der vandt, da den kunne køre hurtigere og var billig ved masseproduktion. I 1885 byggede tyske Gottlieb Daimler en bil med benzinmotor i konkurrence med Carl Benz, der byggede en model med 3 hjul, som senere blev til 4. Der blev produceret 25 biler finansieret af hans kone Bertha, der gjorde reklame ved at køre en tur på 194 km i Motorwagen No. 3. Det blev dog amerikanske Henry Ford, der med Model T i 1908 skabte bilen til personlig transport. Dengang tænkte man ikke på drivhugasser i atmosfæren, og man havde heller ikke forestillet sig, at der ville komme så mange biler på vejene. År 1900 var der 1,65 mia. mennesker i verden, nu næsten 8 mia.
Udledning af CO2 fra fossile brændsler gør, at vi nu igen vil bruge elbiler, som dog også har en udfordring, da batterier skal oplades og bruger strøm. Batterierne vil blive dyrere, efterhånden som ressourcer som kobolt og lithium bliver opbrugt. Der vil ikke være nok til at dække verdens elbiler, og batterier til industrivirksomheder vil blive så dyre, at det ikke kan betale sig at producere, men man forsøger og har i Californien bygget et kæmpeanlæg med batterier. Nye batterityper er på vej.
Vi bruger batterier i mange ting lige fra computer, mobiltelefoner og nu el-biler og mange andre steder i hverdagen, og der bruges stadig lithium i dem, fx ca.
0,6 gram lithium i en standard mobiltelefon
4,8 gram lithium i en standard bærbar computer
7.500 gram lithium i en standard elbil
Ved minedriften i Chiles Atacamas ørken fjernes lithium fra saltholdig vand fra undergrunden ved at vandet fordamper i solen, men processen fjerner samtidig vand til andre formål fx landbruget. Floder og søer er blevet tørlagt, og vand er en livsvigtig ressource, og netop i denne sommer har der været hedebølge, hvor bl.a. søen Lago del Cedrino på Sardinien er sunket 7 m, hvilket går ud over et vandkraftværk. Når man redder planeten på en måde, ødelægger man den måske samtidig!
Vi har trods den grønne omstilling det seneste årti øget den globale opvarmning og ikke forbedret klimaet, og i Danmark brænder vi stadig træ som biomasse, hvilket er en sort omstilling. Eller som man siger i lokale kredse: København brænder træ fra Amazonas for at hjælpe klimaet! EU kalder fejlagtigt biomasse for CO2 neutral og støtter årligt med 89 mia. kr. afbrænding af træ fra skove. FN’s klimapanel IPCC mener derimod ikke, biomasse skal tælle som CO2 neutral! Dog fortsættes skovrydning til biomasse som backup til vind og sol og udgør i dag 18% af de totale udledninger.
Vi bør tænke langsigtet og satse på atomkraft. Vi kunne derved blive uafhængige af russisk gas og olieproducerende arabiske stater, som lever i luksus for vore penge. Lige nu lever vi under kortsigtede planløsninger konstrueret af politikere, der ikke støtter sig til forskere og videnskabsfolk men tænker mere på det kommende valg. Priser på fødevarer og energi er steget uhyre meget, så man måske kunne bruge det engelske udtryk: Heat or Eat (Varme eller Mad). Vi skyder skylden på Putin men er selv mest skyldige ved at vælge de forkerte politikere, der ikke forstår baggrunden og sammenhængen i prisernes himmelflugt! Hvor dum kan man være?
Atomkraft bliver en ren, rigelig og billig energiform, når der kommer gang i masseproduktion af små minireaktorer, som kan fungere overalt som selvstændige værker. Det er bedre end gas, der er et fossilt brændstof med CO2 udledning. Der er uran og thorium til over 1000 års globalt energiforbrug, så vi bør tænke langsigtet og ikke kun i ustabile vindmøller, sol og gas.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 28. sept. 2022