På kort tid er der en stærk stigende og positiv interesse for atomkraft.
Den Korte Avis har i omkring 10 år beskrevet, hvordan ny teknologi betyder, at atomkraft i dag er en billig, stabil og sikker energikilde, som vi er nødt til at tage i brug, hvis vi vil en grøn omstilling.
Berlingske skriver for eksempel 13/2 en leder under overskriften: Klimaministeren bør arbejde aktivt for mere atomkraft.
Clement Kjersgaards Debatten på DR2 torsdag 9/2 havde temaet Vind og Atomkraft og viste, hvor splittet man er i Danmark over, hvilken energi er bedst.
Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden og tidligere Novo-topchef har for nylig talt for, at man satser på atomkraft og mindre på vindmøller. Det er beskrevet i flere artikler i Den Korte Avis.
Måske skulle man lave det energimix, der er behov for i stedet for udelukkende at satse på vind, sol og biomasse som bærende elementer. Uden atomkraft vil det ikke lykkes at stoppe den globale opvarmning, og Danmark kan vise vejen.
Danmark har ikke mange naturressourcer, hvis vi ser bort fra Grønland. Vi har vore hjerner, og 14 dygtige danske forskere har i tidens løb modtaget nobelprisen, som gives til mennesker, der ved deres opfindelser har gavnet menneskeheden.
Niels Bohr (1885-1962) er den mest kendte dansker, der fik nobelprisen i fysik i 1922, og han er stadig respekteret i udlandet. I 1930erne samlede han eliten af verdens fysikere i København, og Niels Bohr Instituttet har stadig betydning. Hans søn Aage Bohr modtog nobelprisen i 1975 også i fysik. I 2022 var det prof. i kemi ved Kbh. Universitet Morten Meldal, der modtog nobelprisen. De nordiske lande har modtaget flere nobelpriser end Japan, Kina og Indien til sammen. Men Danmark er også et land, hvor janteloven hersker. Forfatteren Aksel Sandemose (1899-1965) formulerede de 10 bud i sin roman ‘En flygtning krydser sit spor’. Første bud er: Du skal ikke tro, at du er noget.
Danmark er et af de lande i verden, der har opfundet mange nye teknologier, men vi er ikke altid gode til at holde på dem og tjene på dem. Mange ideer og opfindelser eksporteres til udlandet. Wilhelm Hellesen (1836-1892) var oprindelig smørhandler men også meget optaget af elektricitet og batterier. Han opfandt tørelementbatteriet og grundlagde i 1887 batterifabrikken Hellesens med eksport til 50 lande. Virksomheden blev i 1986 overtaget af Duracell og flyttede til Malaysia
August Krogh (1874-1949) var professor i zoofysiologi og fik nobelprisen i 1920. Under et besøg i USA i 1922 med sin kone Marie, der havde fået diabetes, fik han tilfældigt at vide, at canadiske forskere ved University of Toronto fra hundes bugspytkirtler havde isoleret insulin, som kunne behandle diabetes. August Kroghs ven Christian Hagedorn, der var specialist i diabetes, fik forbedret insulinen, og deres virksomhed kom til at indgå i firmaet Novo Nordisk.
Legoklodsen blev udviklet af tømrer Ole Kirk Christiansen (1891-1958) i Billund i 1932 og udviklede det til et stort firma – med mottoet: Livet er en udfordring (Life is a challenge). Mange firmaer er udviklet og blevet i Danmark, mens andre opfindelser er endt i udlandet.
I dag er vi ved at sende to guldæg til udlandet. Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies kan ikke producere deres atomkraft-minireaktorer her i landet pga. folketingsbeslutningen fra 1985, at vi ikke må have atomkraft i Danmark – med tilføjelsen …med den nuværende teknologi. Der er siden sket store fremskridt på netop teknologien. Copenhagen Atomics vil med sin waste burner reaktor blive enestående, da den, som navnet angiver, vil kunne genbruge atomaffald sammen med thorium, så slutdepotet bliver meget lille og skal kun opbevares i 300 år i stedet for 100.000 år.
Copenhagen Atomics vil formentlig producere i England og evt. i to andre lande, mens Seaborg Technologies vil producere i Sydkorea, hvor der er indgået kontrakter. Folketinget synes at have aftalt med vindindustrien at holde atomkraft ude af det danske energimix, hvilket vil blive kostbart for det danske samfund. Atomkraft vil blive den billigste og mest stabile form for energi, når man kommer i gang med produktion fra 2028 med 1 reaktor om dagen på samlebånd. Der er så meget thorium i verden, at vi aldrig løber tør, og 100 g thorium kan dække én persons livslange energibehov. Potentialet er klart udtrykt på Niels Bohr Inst., Kbh. Uni.: Energi af 1 kg brændt træ vil kunne give lys i en 100 watt pære i 1 dag, 1 kg kul eller olie indeholder nok energi til at få pæren til at lyse i 4-5 dage, mens 1 kg thorium (atomkraft) vil kunne få pæren til at lyse i ca. 25.000 år.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 15. feb.2023