To virksomheder kunne gøre Niels Bohrs fædreland førende i atomkraft – men det forhindrer en folketingsbeslutning

Økonomi og særinteresser spiller en rolle i klimapolitikken. Det har vi netop set et eksempel på. Bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden kom 23.1.23 i Jyllands-Posten med en opsigtsvækkende udmelding. Han advarede mod en for kraftig satsning på vindmøller og støttede, at der blev satset på atomkraft. Men det skulle modsiges, mente Ørsteds ceo Mads Nipper og managing partner Jakob B. Poulsen fra CIP, der har investeret massivt i sol og vind og satser på brint i samarbejde med Tyskland (Berl. 30.1.23). De bør dog først og fremmest tænke på klimaet. Vindindustriens talerør prof. Brian Vad Mathiesen, Aalborg Univ. er imod atomkraft (Berl. 30.1.23)

Copenhagen Atomics og Seaborg

Atomkraft er i dag en ren, stabil, sikker og billig energikilde, og Danmark kunne tilmed blive førende med atomkraft. To danske iværksættere Copenhagen Atomics og Seaborg vil være klar til produktion af SMR reaktorer i 2028. De to virksomheder blev også fremhævet af Lars Rebien, men pga. en folketingsbeslutning fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark er de to banebrydende virksomheder derfor nødt til at producere i udlandet.

De to virksomheder arbejder på at udvikle SMR minireaktorer. Det er 100 MW små modulære reaktorer på størrelse med en 40 fods container, som kan indsættes i nuværende kraftværker og genbruge eksisterende ledningsnetværk til at bringe strøm til brugerne. Der skal ikke laves nyt netværk med kilometerlange kobberkabler, som der skal til havvindmøller, og der skal ikke laves rør som til brint, der skal ledes rundt i landet. Brint er let antændelig, så disse rør bør ikke ligge tæt på beboede områder, hvilket kunne blive et problem i et tætbefolket land som Danmark.

Indrøm I tog fejl

Tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde i et interview i 1967 til Ekstrabladet: ‘Man har et standpunkt, til man tager et nyt’, hvilket betyder, at man har taget fejl og ændret holdning. Det burde man også gøre indenfor politik, hvis man indser, at det, man troede på, var forkert. Over 50% af den danske befolkning er for atomkraft, mens 50% af de folkevalgte politikere ikke har samme holdning. Det virker forkert. Hvis vi skal overholde Parisaftalen 2015 om reduktion af CO2, skal vi bruge atomkraft. Gør vi ikke det, bliver målene ikke indfriet.

A-kraft er bedre end energiøer

Politikerne på Christiansborg har besluttet at bygge energiøer i forsøget på at nå målene. Men de har ikke oplyst om omkostningerne ved de kostbare energiøer, der skal bygges i Nordsøen og Østersøen samt de mange havvindmøller med kabler til at samle strømmen. Hvis øerne kun skal opsamle og fordele strøm, kunne man i stedet bruge platforme som dem, man planlægger i Holland og Tyskland og ikke bruge milliarder til disse energiøer, som kan vise sig at være luftkasteller, som ikke engang kan sikre elforsyningen. Pengene kunne bruges bedre til velfærd, forsvar og nu hjælp til Ukraine.

Atomkraft kan give billig og megen energi uden at belaste naturen. Atomkraft bruger ikke mange ressourcer og ikke megen arbejdskraft. Det er en stabil energikilde uden brug for backup. Når de nu opsatte vindmøller begynder at være udtjente efter 25 år, kunne atomkraft overtage energi­forsyningen og holde i mange flere år. Vind og sol er ustabile kortsigtede energiløsninger. Atomkraft JA TAK!

Gør A-kraft tilladt

Det er det, Lars Rebien Sørensen nu også gør sig til talsmand for. Han mener, at klimaet ikke kun er et lokalt men globalt anliggende, og Danmark har svigtet sit ansvar som grønt foregangsland ved ikke at fokusere på en teknologi, som kan bruges globalt. Vi kan faktisk være med til at løse verdens problemer med atomkraft som fremtidens grønne energikilde.

Vi har muligheden med Copenhagen Atomics og Seaborg. Men for at udnytte denne mulighed kræver det, at Folketinget ændrer lovgivningen og gør atomkraft lovlig i Danmark.

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 2. februar 2023


Udgivet

i

af

Tags: