Kronprinsparret har i uge 9 været i spidsen for et dansk erhvervsfremstød i Indien sammen med 38 repræsentanter for dansk industri indenfor vand og energi med overskriften ”Partners for Green and Sustainable Progress”. Især vand er vigtigt og essential to life! Delegationen besøgte Chennai (Madras), som ligger nær en tidligere dansk handelskoloni Trankebar (1620-1845). Området har tidligere været ramt af tørke med vandmangel, hvor man bl.a. brugte masser af vand til at fjerne støv fra et solcelleanlæg. Indien er ikke det bedste land for sol og vind, som kræver ca. 50% backup. Den danske delegation vil gerne introducere de danske energi- og klimaplaner, som man selv betragter som førende i verden, mens andre ser modsat på dem. Er de nu så gode og bæredygtige?
Klimarådet kom 28. feb. med sin årlige status over regeringens klimaplan og gav dumpekarakter, da det vil blive svært at nå i mål med 70% reduktion af CO2 inden 2030. Klimarådet udelader som sædvanlig at tale om atomkraft, hvor Danmark vil stå meget stærkere både lokalt og globalt, når de to danske forskergrupper Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies i ca. 2028 kommer med deres kernekraft minireaktorer, der kan blive en gamechanger, da de også kan genbruge affaldet. Der er mange i befolkningen, der er modstander af flere vindmøller, og Tønder kommune har nu forlangt, at før der opstilles nye vindmøller, skal der fremlægges bevis for, at de ikke forgifter området med bisphenol A, Pfas og micro-plast fra afskalning af vindmøllevinger, der drysser ned over land og vand. Andre kommuner vil måske kræve det samme. Der bør komme en undersøgelse.
Vi kunne for mange år siden have haft kernekraft og derved undgået millioner af dødsfald pga. kulforurening, men pga. uheld på Tjernobyl 1986 og senere Fukushima 2011 blev modstanden mod kernekraft forstærket især i Danmark, hvor der blev oppisket en stemning mod det. Det ville være en bedre hjælp både for Indien og andre lande med kernekraft, for uden billig og rigelig energi vil det være umuligt at få levestandarden forbedret i fattige lande, fx i Afrika. Sol og vind kan supplere.
US fysiker Alvin M. Weinberg (1915-2006) udviklede 1959-73 den første thorium reaktor på Oak Ridge Nat. Lab., Tennessee. Af militære og politiske grunde (thorium kan ikke bruges til våben) besluttede US præs. R. Nixon at bruge uran i stedet for thorium og stoppede forskningen i 1973.
Uran (U) er grundstof nr. 92 og opkaldt efter planeten Uranus. Det findes overalt i bjergarter, jord og vand og anvendes i konventionelle kernekraftværker. Uran er mere radioaktivt end thorium, og mange forbinder uran med atombomben, hvilket har skabt frygt for kernekraft som energi. En global opvarmning er dog langt farligere. Der er ressourcer af uran til ca. 600 års energiforbrug, og nogle mener, der er uran til 10.000 år, hvis man bruger specielle formeringsreaktorer, hvor man kan udnytte uran op til 90 gange så meget. Der findes bl.a. uran og thorium i Norge og Grønland.
Thorium (Th) er grundstof nr. 90 og opkaldt efter tordenguden Thor. Det blev fundet første gang i Norge i 1828 af den svenske kemiker Jöns H. Berzelius, og der findes ca. 4 gange større ressourcer af thorium end uran til et globalt energiforbrug i flere tusinde år. Både Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics anvender thorium i deres minireaktorer, hvor en såkaldt waste burner også kan bruge atomaffald som brændstof. Hverken uran eller thorium udleder CO2.
Thorium kan ikke eksplodere eller nedsmelte som Tjernobyl og Fukushima og efterlader ca. 2% affald sammenlignet med en uran reaktors ca. 98%. 100 g thorium kan dække 1 persons livslange energiforbrug, og 1 t thorium svarer til 200 t uran og 3,5 mio. t kul. Thorium kan erstatte fossile brændstoffer, redde miljø og klima og gavne økonomien. Om 5-10 år kan små thorium reaktorer blive sat i masseproduktion og blive fremtidens mest bæredygtige og billigste form for energi. De kan sættes ind i de nuværende kraftværker og anvende det eksisterende ledningsnetværk.
Danmark kunne blive førende i energi med Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies. Med kernekraft kunne vi indfri klimamålet – og det haster, for vi har nået the tipping point for klimaet.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 2. marts 2023