Det er forbløffende, at vi accepterer at skulle bruge energityper som vind og sol, der kun leverer ca. halvdelen af tiden, er ustabil og afhængig af vind og vejr. Med vor krejlermentalitet er det ikke sund dansk fornuft og slet ikke klogt at fortsætte og udbygge sådanne sårbare energier. Fakta og data manipuleres, og der stilles ikke mange spørgsmål til regeringens klima- og energiplaner. Nu er der kommet en debat i gang om atomkraft, og i udlandet er man bl.a. i tyske Welt (korresp. Tobias Kaiser) blevet opmærksom på, at energiomstillingens rollemodel Danmark er begyndt at snakke om atomkraft! Årsagen er en opstået tvivl hos danskerne, om vind og sol kan levere forsyningssikker energi. Der er også sket en teknologisk udvikling af atomkraft med minireaktorer, så sikkerheden er ligeså høj om ved andre energikilder. Det ville derfor være uansvarligt ikke at bruge atomkraft, der i længden er billig, rigelig og ikke bruger så mange ressourcer. Atomkraft kan også anvendes til at hjælpe fattige lande ud af fattigdom, for uden rigelig energi kan det ikke lade sig gøre.
Det tager tid at få en supertanker til at ændre kurs, men det er nødvendigt for at kunne nå vore klimamål. Vi skal ikke vente på ny teknologi, for vi har teknologien og skal bare bruge den. Nobelpristager i fysik Carlo Rubbia sagde på thorium konferencen i Geneve i 2013, at klimakrisen er så alvorlig, at man ikke skal vente men fortsætte med den teknologi, der allerede bruges og så hele tiden udvikle bedre og ny teknologi. Det er ny teknologi med thorium (i stedet for uran), som Copenhagen Atomics med sin wasteburner vil være klar med i 2028. Den vil blande atomaffald med brændslet thorium, som der er store ressourcer af overalt i verden, bl.a. i Grønland og Norge.
Supertankeren Danmark er ikke vendt endnu, men kaptajnen bør overveje det. Vind- og solindustrien kører videre for at tjene så mange penge som muligt, inden skibet vender. I Vestjylland i Ringkøbing amt vil man opstille 40 km2 solceller for at støtte en grøn omstilling. Kommunen har fået ansøgning på 2000 hektar udover de 1000 hektar, der er godkendt, og måske kommer der ekstra 4000 hektar. Landmænd tjener penge ved solpaneler på markerne og behøver så ikke bekymre sig om høsten. 7000 hektar i alt svarer til ca. 3.500 fodboldbaner. Det vil skade natur og biodiversitet i området, for der er ingen føde til insekter eller fugle, og da græsset under panelerne holdes nede med kemikalier, vil jorden måske blive giftig og ikke længere brugbar til dyrkning af fødevarer?
Solcellepaneler optager ca. 5000 gange mere areal end atomkraft og indeholder giftige materialer. Udover sjældne jordarter, som ikke er uendelige, skal der bruges energi og vand til fremstilling af solpaneler, som bl.a. består af kobber, aluminium, zink, sølv og silicium, som alle hentes fra miner rundt om i verden – og efter brug i 20-25 år ikke er lette at genbruge. Hvis paneler går i stykker kan det skade grundvandet, hvilket er i fare i forvejen – bl.a. ved afskalning fra vindmøllevinger. Nu har man netop opdaget, at forureningen fra kemifabrikken Cheminova ved Harboøre Tange har bredt sig til et større område, så man frygter forurening af Limfjorden. Sammen med skrot fra vindmøller og solpaneler må man regne med, at der langt ud i fremtiden vil være fare for danskernes helbred pga. forurening af bl.a. vort grundvand. Der er netop oprettet et PFAS-testcenter på brandskolen i Korsør for at finde en teknisk løsning på problemet med det skadelige hormonforstyrrende stof.
Det er bl.a. derfor, at Copenhagen Atomics med sin wasteburner burde støttes både moralsk og finansielt, da reaktoren kan genbruge atomaffald, som så bliver en ressource i stedet for et problem.
Regeringen spiller hasard med danskernes sundhed og vil nu satse på CCS (carbon capture and storage) med opfangning af CO2 fra bl.a. kraftværker, der fyrer med træbiomasse – som nødvendig backup til vind og sol. Firmaet Ørsted har netop fået en klimakontrakt på over 8 mia. kr. for i de kommende 20 år med start i 2025 at skabe et anlæg, der skal suge store mængder CO2 ud af luften og anbringe det i Nordsøens undergrund. Nogle mener dog, at man i stedet burde stoppe for CO2 udledningen ved at stoppe for brug af biomasse (træflis) i vore kraftværker – det er værre end kul.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, 22. maj 2023