Nogle forskere mener, at tidligt liv på Mars udryddede sig selv i en klimakatastrofe. Det skete for 3,7 mia. år siden, hvor den røde planet kan have været beboet af mikroskopiske organismer, der endte med at ødelægge sig selv. Det er konklusionen af en undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy. Dengang lignede de atmosfæriske forhold dem, der var på jorden.
De små organismer var ikke bevidst om deres ødelæggende livsstil, mens vi i dag på jorden er vidende om vor opførsel og dens ødelæggende effekt. Med vor intelligens bør vi vide, at de menneskelige aktiviteter kan føre til katastrofale klimaændringer og måske vor egen civilisations undergang. Ønsker vi, at jorden skal ende med at blive en gold planet som Mars?
I Danmark blev ungdomsoprøret i 1968 fulgt op af Tvind organisationen i 1970erne, som ikke gav meget for regler og love og bl.a. byggede en 54 m høj vindmølle, der var forløber for udvikling af dansk vindenergi. Tvind imperiet havde idealer men snød statskassen, så lederen Mogens Amdi Petersen i dag lever i luksus langt fra danske grænser og retsinstanser. Han var med til at påvirke danskernes holdning til vindkraft, som man hævder er billig, ren og rigelig. Man regner ikke fra produktion til skrot, for inkluderes materialer, sjældne jordarter og arbejdskraft er vindkraft ikke billig, og så skal vinden blæse. Men vind- og solcelleindustrien har fået image, magt og indflydelse.
Prisen på en havvindmølle er ca. 4,8 mia. kr. uden montage på sokkel, kabeltilslutning m.m., og en minireaktor vil koste ca. 1,7 mia. kr. og kan tilsluttes det eksisterende elnet. Vindmøller kræver megen arbejdskraft til at producere, opsætte og vedligeholde møllerne, mens der skal langt færre mennesker til at holde en atomreaktor i gang. 1 mini-atomreaktor kan erstatte ca. 100 vindmøller!
Et billede af vind og sol som ren energi gav modstand mod atomkraft, og der kom i 1985 en folketingsbeslutning om nej til atomkraft i Danmark. Beslutningen stoppede udviklingen af dansk atomkraft og øgede forbruget af kul og olie og den globale opvarmning. Kul- og olieindustrien og også gas kunne fortsætte uden hensyn til en forurening, der årligt dræbte mio. af mennesker. Havde vi fortsat med atomkraft i Danmark, kunne vi have været førende på området og ikke haft de store klimaproblemer, vi står overfor i dag, men vi fulgte Tvind i stedet for at gå i Niels Bohrs fodspor!
NASA videnskabsmand James Hansen udtalte 23.6.1988 i USA’s Senat, at drivhuseffekten havde indflydelse på klimaet, og kul var hovedårsagen (senere også olie og gas): ‘Kul er den største trussel mod vor civilisation og alt liv på vor planet.’ Dengang turde politikerne ikke røre den magtfulde kul- og olieindustri, men James Hansen havde ret: ‘Hvis vi driver vore medarter til udryddelse, efterlader vi en mere øde planet til vore efterkommere end den verden, vi har arvet fra vore ældre.’
Den italienske fysiker, CERN direktør og nobelprisvinder (1984) Carlo Rubbia lancerede i 1995 en sabotagesikker reaktor med en speciel konstruktion, da den ved uheld ville blive indkapslet i størknet bly. Carlo Rubbia holdt en begavet klimatale på thoriumkonferencen i CERN, Geneve i 2013 og skal nu som 89årig deltage i den kommende thoriumkonference i september 2023.
I dag bruges smeltet salt, der størkner til saltsten, hvis der sker uheld eller sabotage mod reaktoren, og Copenhagen Atomics har med sin waste burner indkorporeret atomaffald sammen med thorium som brændsel. Globalt er der thorium ressourcer til flere tusinde år af ren, billig og rigelig energi, og der er thorium mange steder bl.a. i Norge og Grønland, som kunne blive et rigt land og derved opnå selvstændighed – pga. thorium, uran og andre mineraler i undergrunden.
Det er et godt signal, at Novo Nordisk fonden har bevilget 120 mio. kr. til forskning i atomkraft. Både Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies udvikler små modulære reaktorer (SMR), der både kan bruges i Danmark og i fattige lande, så de kan komme ud af fattigdom. Da man tøver fra dansk politisk side, bør det være et pres fra befolkningen, og firmaer som Ørsted, Vestas o.a. bør gøre som svenske Vattenfall, der udover vind og sol inkluderer atomkraft i deres kerneområde.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 14. juni 2023