New York (især sydlige del af Manhattan) synker 1-2 mm om året pga. de tunge skyskrabere, og da vandet stiger tilsvarende med 1-2 mm årligt, vil New York måske ende som en ny Venedig. Den nordlige del af Jakarta i Indonesien er sunket 2,5 m, og byen synker ca. 25 cm om året pga. tømning af (drikke)vand fra undergrunden. Nu planlægger man at flytte de over 10 mio. indbyggere til en ny hovedstad. I Danmark er havniveauet steget ca. 2 mm om året siden år 1900. Det er skræmmende.
Jorden var ressourcemæssigt bæredygtig i 1950 med 2,5 mia. mennesker, og i dag med 8 mia. er verden blevet overbefolket. Det har samtidig betydet udryddelse af 2/3 af verdens vilde dyr, da de mange flere mennesker overtager dyrenes levesteder. Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er bestanden af verdens vilde dyr gennemsnitligt faldet med 68% fra 1970 til i dag. Der er også en biodiversitetskrise, og over 1 mio. plante- og dyrearter er i fare for at uddø og vil ikke komme igen. Vi har brug for insekter til at bestøve afgrøder, og naturen til at sørge for godt klima og drikkevand.
Danmark var bæredygtig i 1950 med 4 mio. – nu er vi ca. 6 mio. mennesker, og det burde ikke være nødvendigt at få flere mennesker til landet for at hjælpe i industri, plejesektor og andre steder. I et velreguleret land som Danmark burde det være muligt at prioritere efter behov – og ikke sætte store arbejder i gang, der kræver ekstra arbejdskraft, uden at man har dem til rådighed. Hvis der fx mangler hænder i plejesektoren, kan man indføre en social værnepligt for unge mennesker. Så kunne de samtidig lære om tolerance overfor de svage i befolkningen. Kunstig intelligens og robotteknologi er også på vej, så ved hjælp af ny teknologi kan færre mennesker producere mere.
Statsminister Mette Frederiksen mener, at mangel på arbejdskraft er den største forhindring i at komme i mål med klimaambitionerne, men det er i stedet de forkerte valg. Man har i Folketinget vedtaget et klimaudspil med 9-14 Gigawatt havvind og udnyttelse af 30% af havarealet, og dertil er der behov for ca. 290.000 flere mennesker indtil 2030 til at arbejde i vind- og solcelleindustrien. Ved planlægning af et stort projekt bør der tages hensyn til ressourceforbrug inkl. arbejdskraft. De 290.000 ekstra personer skal også have løn, og hvis de gennemsnitligt får 300.000 kr., vil det betyde en udgift på kr. 87.000.000.000 = 87 mia. kr. årligt. Hvis vi valgte atomkraft ville en procentdel af tallet være tilstrækkelig. Atomkraft bruger langt færre ressourcer, mindre areal og langt mindre arbejdskraft, og energi fra atomkraft vil blive billigere end vindkraft. Det kræver blot politisk mod.
Jordens overbefolkning er den egentlige årsag til mange kriser i verden, fra klima- og energikrise o.a., og hvert ekstra menneske udleder CO2 og øger den globale opvarmning. Det ville løse mange problemer med færre mennesker. Man siger, at der skal fødes flere børn for at passe flere gamle, men børn bliver jo også gamle. Den engelske naturforsker David Attenborough har sagt: Jeg har set vilde dyr under stigende menneskeligt pres over hele verden, og det er ikke kun fra menneskets økonomi eller teknologi – bag hver trussel er den skræmmende eksplosion i antallet af mennesker. Verdens overskudsdag (Overshoot Day), hvor landene har opbrugt årets ressourcer rykker længere og længere tilbage, og i år er Danmarks 28.3.2023, mens den for verden vil være 2.8.2023.
Vi bliver færre mennesker i verden, men ikke i Afrika, Indien o.a. steder. Landes overbefolkning migrerer ofte og søger mod EU, som burde hjælpe landene til at hjælpe sig selv, så migranter blev hjemme. Dansk ulandshjæp burde være skoler, hvor børn kunne få et måltid mad samt undervisning i familieplanlægning. Det må være bedre, at børn ikke bliver født, end at de dør af sult?
I Singapore må man godt få flere end 2 børn, hvis man selv betaler alle udgifter. Det gør, at folk tager ansvar, og at staten ikke bliver overbefolket, og at folk kun får ønskebørn. Vil man hjælpe fattige lande fx i Afrika, bør man hjælpe kvinderne til at få en uddannelse, så de får færre børn.
Vi skal passe på naturen til lands og til havs, men vi skal også kunne leve i den, og 30% til vindmøller og 30% til beskyttet areal på vort hav levner ikke megen plads til fiskeri og sejlads!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com