I Chiles golde Atacama ørken er der dumpet over 40 tons brugt tøj og sko – som skrald. Det er affald fra bl.a. USA og Europa, der via mellemmænd er blevet smidt ulovligt og lettest og billigst at smide i naturen. Det sker også andre steder. Tøjbjergene er svære at nedbryde, da meget er lavet af kunststof. Vi producerer alle affald, som er blevet big business, men det bør behandles forsvarligt.
Restaffald brændes og giver energi, men nogle affaldsværker har større kapacitet end oprindeligt beregnet, og derfor importeres affald. I 2020 kom 99% af biomasse afbrændt i Amagerværket fra Brasilien, Estland, Norge, Spanien og Tyskland. Man vil nu gøre affaldsforbrændingen mere konkurrencedygtig – også for at nedsætte mængden og CO2 udledningen, men man kan frygte, det kan få lokale konsekvenser, hvis forbrændingsanlæg kan gå konkurs. Der spekuleres i affald.
Danske politikere vælger ikke altid den bedste løsning på problemerne. Vi skal selv fordele affald i 5-9-10 forskellige affaldsspande, og danskere er ikke særlig lydige, og det tager tid at sortere og fx fjerne et lille mærke fra en banan og putte det separat i en plasticspand. En skraldebil skal komme flere gange om ugen, da man jo ikke må blande tingene. Spild af tid, transport og arbejdskraft.
I Norge har man et andet system – ROAF, hvor man samler i én affaldsspand og lader en robot sortere og fordele det centralt. Det giver en bedre sortering, og robotter snyder ikke med at putte forkerte ting i forkerte spande. Der skal kun køre én bil rundt om ugen og samle skrald. Hvorfor vælger Danmark en besværlig måde, der kræver mere arbejdskraft, når der er mangel på samme?
Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, nu branchedirektør i Dansk Industri, har udgivet en bog om lovmøllen på Christiansborg med titlen: Lad det gå langsomt – et opgør med en usund politisk kultur. Ofte vedtages nye love, inden man har tænkt på konsekvenserne for folk, de rammer. Økonomiske tal er heller ikke altid retvisende, og ofte præsenteres lovene uden forudgående debat.
Vindindustrien har magt og tjener store penge, men man har dog sat en grænse for bonusser, der var løbet løbsk. 30. maj vedtog man en ny plan, der skal gennemføres inden 2030 med mange flere vindmøller på land men især til havs, så der kan genereres 9-14 gigawatt årligt og levere strøm til 14 mio. husstande – hvis vinden altså blæser! Det vil koste mange penge, og er der nok ressourcer også af sjældne jordarter – samt arbejdskraft. Der skal også inkluderes en overvågning for at undgå sabotage? Lobbyvirksomheden Green Power Denmark er begejstret – det er jo mere eller mindre deres ide. Man udelukker atomkraft, selvom det kræver mindre arealplads, mindre arbejdskraft og er billigere i drift og kan garantere forsyningssikkerheden. Det kan vind og sol kun gøre ved hjælp af backup (50% af VE) af bl.a. importeret træbiomasse, som er med til at rydde verdens skove.
Vindindustrien har fået for meget magt i Danmark og over det danske folketing, og kun privat modstand kæmper en kamp for at stoppe for den ødelæggelse af natur og miljø, som vind og sol fører med sig. Der forskes ikke i de negative forhold, som man fx gør i Tyskland, hvor man siger, at en vindmølle årligt dræber 4 fugle, og at 1.200 mia. flyvende insekter hvert år dræbes af vindmøller. I Danmark siger man, at fugle har lært at flyve udenom! Man ønsker ikke at genere vindindustrien!
Solceller kan være udmærkede visse steder men aldrig på marker i stedet for fødevarer. Solceller dræber biodiversitet med varme paneler, og opvarmningen kan evt. påvirke jordens fugtighed. Undersøgelser i Tyskland tyder på, at vindmølleparker på land kan reducere regional jordfugtighed og medføre lokal tørke. De store piskeris kan have en effekt på det lokale klima til skade for jord og landbrug (wattsupwiththat.com 7.5.23). Det bør undersøges, før man opstiller flere vindmøller?
Vi bør følge rådet fra FN’s klimapanel IPCC, at atomkraft er nødvendig for at redde klimaet, og i Danmark er Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies klar til at levere små reaktorer fra 2028. Hvorfor vil Folketinget ikke lytte til råd fra IPCC og indføre stabil, billig og rigelig atomkraft? Det ville betyde billigere energi og frigive mange arbejdspladser – samt gavne økonomien.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 8. juni 2023