Fra IC4-tog til energiøer – fra én skandale til en ny!

Lovmaskinen kører stærkt i Danmark, og mange love er ikke helt gennemtænkt, før de sendes til afprøvning hos befolkningen, som består af rigtige mennesker, der berøres af lovene. Man siger, vi lever i et land, hvor politikerne lytter til folk, inden de laver nye love. Sådan var det måske engang, men i dag er der en præstationsangst hos politikerne, som gerne vil genvælges. Vælgerne vil dog hellere have, at nye love er gennemarbejdet, så de virker efter hensigten.

Der har været flere skandaler, men en af de største og dyreste var skandalen om IC4-togene, der begyndte i 1998-2000 for at modernisere DSB, der ønskede ”Gode Tog til Alle”. Der blev skrevet kontrakt med det italienske firma AnsaldoBreda om at levere IC4-tog, som aldrig kom til at passe til danske forhold. Regningen for IC4-togene blev på ca. 6,8 mia. kr. + et beløb til køb af nye tog.

Togene skulle køre fra 2003-2006, men der var først leveringsvanskeligheder, så bremseproblemer, elektriske og mekaniske systemfejl, metaltræthed, revner i aksellejerne, og så i oktober 2014 konkluderede man i en rapport, at IC4-togene var en dårlig investering, men nogle kørte dog videre til 2020. I 2014 var Magnus Heunicke trafikminister, og selvom han ikke havde skabt problemet, kom det på hans bord, og han mente, at en så stor skandale aldrig måtte ske igen. Nu er Magnus Heunicke miljøminister i SVM regeringen og kan med den grønne omstilling med udbygning af havvind og energiøer måske forvente en endnu større skandale, hvilket han som miljøminister og som medlem af Folketinget kunne være med til at forhindre. De dyre energiøer er nu sat på stand-by, da den ene ø i Nordsøen ville koste skatteyderne 51 mia. kr.

Vind- og solindustrien har magt og har næsten dikteret regeringens klimaplan, uden at eksperter har checket projektet. Vind og sol er jo naturens energi, men fra produktion til skrot ødelægges dansk natur, og man kan næsten se vindmøller overalt – og også mange solcellemarker. Der er givet milliarder i støtte, og danske klimaministre prøver at påvirke andre lande til at følge den danske drøm med sol og vind. Drømmen kan ende som et mareridt med enorme omkostninger, og som en professor fra Estland sagde: Danmark må være et rigt land til sådan et projekt!

Skandalen, der kan udvikle sig værre end IC4 skandalen, er den grønne omstilling, som er ved at ødelægge miljø, natur og økonomi og ikke kan garantere forsyningssikkerhed uden backup. Fra en BofA rapport: ”En dag i en ikke alt for fjern fremtid vil 100% vedvarende energi blive henvist til skraldespanden mærket FUP. Vi er ved at vågne op til erkendelsen af, at fremtidig energiproduktion skal være ren, rigelig, sikker og med lav CO2-udledning, men ikke mindst skal den fungere.”

En ujævn forsyning fra ustabil vind og sol egner sig ikke for et moderne samfund, bl.a. med at vaske, når strømmen er billig. Det kunne passe i min bedstemors tid – og hun blev født i 1864! Flere lande er klar over problemet og er i gang med at opføre atomkraftværker, bl.a. i Holland, der næppe ønsker at aftage ustabil vindkraft fra Danmark, hvis de kan få stabil strøm fra egne værker.

Atomkraft kan overtage Danmarks el-forsyning og erstatte kul, olie, gas og biomasse samt benzin og diesel i transportsektoren. Atomkraftværker kan stå alene og kræver ikke backup fra biomasse o.a., da de er uafhængige af vind og sol. Atomkraft giver forsyningssikkerhed, da der er brændsel i reaktoren til flere års drift. Moderne atomkraft kan uden problemer skrue op og ned for at følge forbruget og fylder ca. 1/5000 af sol og vind i naturen. Den nye teknologi med MSR = smeltet salt reaktorer, kan ikke nedsmelte eller eksplodere og er velegnede i en tid med risiko for sabotage.

Vi bør undgå en ny skandale og indføre atomkraft i Danmark. Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies kan fra 2028 producere minireaktorer, der kan levere energi til hele Danmark uden at ødelægge miljø og natur. Havmiljøet kan bevares til gavn for fiskerierhvervet, som nu kan være i fare for at lukke pga. havarealets brug til vindmøller. Der skal bruges mindre arbejdskraft, mindre areal og færre penge, så vi måske kunne få råd til at genindføre St. Bededag og de varme hveder!

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 18. juli 2023


Udgivet

i

af

Tags: