Fortidens historie danner baggrund for nutiden
Der er krig i Ukraine tæt på os, og vi mindes for 80 år siden, da 2. verdenskrig rasede i Europa og i Danmark. Der er stadig minder og efterladenskaber fra denne triste tid i vor historie. På øen Fanø i Vesterhavet gemmer der sig hemmeligheder fra 2. verdenskrig, hvor den tyske besættelsesmagt i 1943-45 byggede 300 bunkere som en del af Atlantvolden – for at forhindre angreb fra England.
De fleste af disse bunkere er glemt og gemt under sandet, men på den nordlige del af Fanø er der 5 bunkere, som man stadig kan komme ned i og se, hvordan de var indrettet til ophold, syge- og tandbehandling, køkkenafdeling m.v., og på flere var der plads til kanoner ovenpå, så man kunne forsvare indsejlingen til Esbjerg. Murene var 2 m tykke, så de kunne modstå angreb, og betonen var solid og holder fortsat, men cementen blev også leveret af Aalborg Portland, der startede sin virksomhed i 1889 og har leveret cement til gode kunder over hele verden lige siden.
Som i andre historier fra fortiden var der også en helt. Det var Thomas Sneum (1917-2007), søn af viceskoleinspektør Christian Sneum, Nordby skole, Fanø. Da krigen brød ud den 9. april 1940, tog han sin afsked fra flyvevåbnet, hvor han var uddannet flyverløjtnant. Han tog hjem til Fanø, hvor han prøvede at skaffe sig oplysninger om tyskernes fæstningsanlæg, købte et kamera og snakkede med nogle tyske officerer, som tillod ham at gå på jagt på øen. Det ene af to radaranlæg (Freja) lå ved Kikkebjerg, og han tog fotos af de tyske anlæg og ville sende dem til England.
Sammen med vennen Kjeld Pedersen (mekaniker) fik han fat i et lille Hornet Moth fly, skaffede benzin og startede flyvningen i lav højde – under radar. Undervejs blev de opdaget af et tysk fly, der ville skyde dem ned, men de gjorde tegn til piloten, at de var ved at lande, hvorefter han fløj væk, og de fløj videre. Undervejs måtte en af dem ud på vingen for at hælde benzin på, men de nåede England, hvor man fik besked om de to radaranlæg på Fanø. Ved ankomsten blev han først arresteret som dobbelt agent, senere i 1941 returneret til Danmark for at støtte modstandskampen. I 1942 måtte han flygte til England via Sverige. Efter krigen var Thomas Sneum ansat som pilot i charterbranchen i Schweiz, indtil han som pensionist vendte hjem til Danmark. Han er begravet i Sønderho på Fanø. For sin indsats modtog han Kongens Medalje for Mod i Frihedens Sag.
På Thomas Christian Sneums gravsten står der: If they survive, the men who go first are rarely popular with those, who wait for the wind to blow. (R. v. Jones)
Historien om Thomas Sneum blev brugt i Ken Folletts bog: Hornet Flight (London kalder), der beskriver de to danskere, der 21. juni 1941 fløj til England med nyttig viden i et Hornet Moth fly.
Tilbage til nutiden, der danner baggrund for fremtiden
Krigen i Ukraine har fået minder frem om 2. verdenskrig, men historien kan ikke skrives, før krigen er slut. Helten i modstandskampen er præsident Volodymyr Zelensky (jurist og skuespiller), og han har vist evner til at skabe sammenhold i befolkningen i Ukraine og skaffet støtte fra Vesten.
Vi har i dag også en anden menneskeskabt krise – en global opvarmning, der er verdens største problem og rammer alle. Den danske løsning med vind og sol kan ikke løse problemet, og over 50% af den vedvarende energi til nødvendig backup består mest af importeret biomasse af træ. Vedvarende energi leverer kun ca. 12% af al dansk energi, og udledningen af CO2 stiger stadig. I 2022 forsvandt et skovareal i verden lige så stort som Danmark. Samtidig forsvinder biodiversitet.
Atomkraft kan afhjælpe energi- og klimakrise, og over 50% af unge ønsker atomkraft for at bremse en global opvarmning og give forsyningssikkerhed. Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies kan fra 2028 levere billig, rigelig og stabil energi 24/7 med deres minireaktorer! Det er derfor nødvendigt at fjerne folketingsbeslutningen fra 1985 om nej til atomkraft i Danmark!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 1. juli 2023