Mandag den 24. juli 2023 var den 24. dag i træk med op til 43 gr. C i byen Phoenix i Arizona. Man kunne ikke gå på vejenes asfalt med bare fødder uden at få forbrændinger, og det var ikke rart at opholde sig i huse uden aircondition, som bruger lige så megen energi som husenes opvarmning. Vi ser med rædsel billeder fra Grækenland og andre steder, hvor folk må flygte fra ildebrand – og også Afrika lider under tørke og brande, men det tales der ikke så meget om. Det er måske uden for vor interessesfære. Men mennesker flygter – og millioner vil søge mod Europa, og så har vi et problem.
En af de første, der talte om global opvarmning var James Hansen (1941-), tidligere direktør for NASA Goddard Institut for rumforskning, nu adjungeret professor ved Columbia Universitets Earth Institute, hvor han er leder af et program om klimavidenskab. James Hansen advarede i 1988 US’ kongres, at han var 99% sikker på, at en menneskeskabt global opvarmning var, hvad vi kunne forvente i fremtiden, hvis vi ikke gjorde noget for at afværge den. Dengang havde kul- og olieindustrien stor magt og prøvede at ignorere ham, men James Hansen fortsatte og kæmper stadig for klimaet.
Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, agiterer på verdensplan for vind og sol som klimaets redning, men kombineret med nødvendig backup af biomasse fra skovens træer, vil det være til skade for naturen – og dermed klimaet. Danmark er en af de største CO2 udledere, og det ville være uforsvarligt at følge den danske grønne omstilling. Mange politiske ledere tvivler stadig trods videnskabsfolks advarsel, for det kunne jo være naturens naturlige cyklus!
Alle verdens lande skal involveres, da alle rammes ved en global opvarmning. Vi har set, hvordan fælles problemer kan løses. Første gang var i 1987, hvor man vedtog Montrealprotokollen, der forbød CFC gasser, der havde lavet et hul i ozonlaget, og som nu gradvist er ved at lukkes igen.
Global enighed – næsten da – var der med corona pandemien, hvor hele verden blev alarmeret og vaccineret, og hvor mange gik med mundbind og holdt afstand, så ‘kun’ 2-3 mio. mennesker døde. Covid 19 spøger stadig i kulissen, og vi håber ikke, at vi skal isolere os igen i en ny periode.
Global opvarmning er langt værre end nogen anden begivenhed, og de alarmerende vejrmæssige klimakatastrofer, vi har set mange steder sommeren igennem, kan være forvarsel om endnu værre forhold, hvor flere områder vil blive ubeboelige, resulterende i millioner af klimaflygtninge. Hvis temperaturen stiger 4-6 gr. C, vil det få katastrofale følger for mennesker, dyr og planter på jorden.
Den amerikanske fysiker Robert Hargraves (thorconpower.com) (Dartmouth College, US) udgav i 2012 bogen Thorium: energy cheaper than coal og udarbejdede følgende prisberegninger:
Kul 5,6 cents pr. kWh (33 øre)
Naturgas 4,8 cents pr. kWh (30 øre)
Vind 18,4 cents pr. kWh (108 øre)
Sol 23,5 cents pr. kWh (144 øre)
Biomasse 9,7 cents pr. kWh (60 øre)
Thorium 3 cents pr. kWh (18 øre)
Robert Hargraves mener ikke, der er et alternativ til thorium som fremtidens bæredygtige energi. Det findes i store mængder overalt i verden bl.a. i Norge og Grønland. Det vil være lønsomt og skånsomt mod naturen at bruge minireaktorer med thorium som Copenhagen Atomics’ wasteburner.
I EU bruges stadig meget kul, mens man har lukket omkring 122 atomreaktorer. Ca. 20 af dem kunne genåbnes hurtigt. Selv FN’s klimapanel IPCC anbefaler atomkraft. Mange politikere tænker mere på økonomi end på klimaet og søger ikke ekspertviden. De bør ikke lytte til vind- og solindustrien, der er mere interesseret i bundliniens tal. Hvis den globale opvarmning skal stoppes, skal vi bruge atomkraft og senere også fusion, der er på vej. Thailand har lige udviklet sin første Tokamak fusionsreaktor, som efterligner solens proces, og også på DTU forskes i fusionsenergi.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk – earthissue.com, DKA 31. juli 2023