En ny epinion måling viser, at 55% af danskerne er for atomkraft, og at kun 26% er imod. Dvs. flere er interesseret i at undersøge, om atomkraft kan være med til at løse energi- og klimakrisen. Måske skyldes det de voldsomme klimatiske katastrofer, vi har haft i år med den hedeste sommer, oversvømmelser, skovbrande m.m. Nu venter vi bare på, at politikerne vil følge flertallet af danskernes ønsker. Især flertallet af de unge er for atomkraft, og det er jo deres fremtid, det gælder.
Regeringen og andre partier i Folketinget vil kun have vind- og solenergi, som kaldes vedvarende og grøn, men hovedparten (68%) af vedvarende energi kommer fra biomasse (træ), som er værre end kul og mere sort end grøn. Selv bedrevidende (besserwisser) Lars Trier Mogensen og mange journalister er skeptiske overfor atomkraft og kommer med 3 grunde til ikke at ville have atomkraft: Det er for dyrt, affaldsproblemet og for lang ting at opføre, men i dag holder disse grunde ikke. Atomkraft vil blive billigste energiform, det meste af affaldet kan genbruges, og produktionen vil kunne udføres på samlebånd med en eller flere om dagen. Den ny teknologi med minireaktorer er noget andet end store atomkraftværker, og fremtiden vil byde på en kombination. MSR (m/smeltet salt) minireaktorer kan ikke nedsmelte eller eksplodere. Det radioaktive stof vil omdannes til saltsten, hvis det rammes af uheld. Kun atomkraft kan afhjælpe klima- og energikrisen.
Torsdag den 14. september indviede EU præsident Ursula von der Leyen A.P. Møller-Mærsk’s containerskib Laura Mærsk, der kan bruge grøn metanol som brændstof i stedet for diesel eller som hybrid sammen med bunkerolie. Endnu kan skibet ikke tanke op i mange havne men må til norske Equinor i Rotterdam eller selv have metanol med ombord til både ud- og hjemtur. I fremtiden ønsker Mærsk at bygge en industri for dette brændstof rundt om i verden bl.a. i Egypten, og den danske klimaminister Lars Aagaard udtaler, at energi til produktion af metanol skal komme fra vindmøller i Nordsøen, der først lige skal opstilles. Hvordan en fabrik i Nordafrika skal kunne bruge energi fra Nordsøen er uklar. Senere skal metanol fremstilles af grøn strøm, brint og PtX, som lige skal udvikles. Hvis energien skal være stabil, bliver det med backup af biomasse af træ.
Der er ikke nok metanol og ingen infrastruktur i dag. Metanol udleder ca. 65% mindre CO2 end bunkerolie, er lavet af gylle, olie eller naturgas og farlig, giftig og eksplosiv ved forkert behandling. Produktion af grøn metanol kræver meget strøm af endnu ikke eksisterende elektricitet, og det bliver svært at skaffe nok metanol. Den bunkerolie, Mærsk i dag bruger til sine 700 skibe gør, at rederiet i dag udleder 34 mio. ton CO2 om året, da et stort containerskib kun sejler 1 meter pr. liter olie, men det tæller ikke med i det danske klimaregnskab. Mærsk alene har næsten et klimaaftryk i samme størrelsesorden som hele det danske samfund inkl. landbrug, industri og husholdning. Danmarks klimaaftryk er på ca. 47 mio. tons. Med atomkraft ville Mærsk blive helt CO2 fri.
Mærsk burde vælge atomkraft med 0 udledning af CO2 end en reduktion på 65%. Man burde springe over forsøg med metanol, ammoniak o.a. og gå direkte til atomkraft, som man i årevis har brugt i amerikanske u-både. Verdens største krigsskib USS Gerald R Ford bruger atomkraft.
Hvis hele verdens kørte på atomkraft, kunne vi potentielt bremse den globale opvarmning, og dilemmaerne kender vi, og de er til at håndtere. Det er en global opvarmning ikke.
Den radikale formand Martin Lidegaard har netop udgivet bogen: Generationskontrakten, der beskriver tidens vilde problemer som klima, tab af natur osv. og han ønsker ikke, vi skal efterlade en jord tømt for ressourcer, hvor næste generation skal stå med problemer, vi har skabt. Fair nok, men så burde han gå ind for atomkraft. I stedet støtter han vind og sol, hvis bæreevne består i biomasse af træflis. Verdens skove forsvinder arealmæssigt som en fodboldbane hvert 3. sekund.
Karen Blixen blev engang spurgt, hvad køer tænker, og svaret var: Ikke meget, og det samme kan man sige om Folketingets medlemmer, der i den grad lader hånt om folkets ønsker om atomkraft.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 18. sept. 2023