Havisen i Antarktis smelter hurtigere og i større mængder end forudset (Videnskab.dk 16.10.23), hvilket er en overraskelse for nogle klimaforskere. Kan man ikke stole på modeller og prognoser, kan man heller ikke vide, hvor galt det kan gå. Der er kommet en forstyrrelse i jordens system, som skal undersøges i et OCEAN:ICE-projekt ledet af Ruth Mottram, glaciolog ved DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) for at beregne, hvor hurtigt isen smelter i Antarktis pga. opvarmning o.a. Man vil undersøge, hvad mangel på havis betyder for resten af Antarktis og verden og få mere viden om temperaturen i havet dernede. Havprofessor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet, har også skrevet om det i artiklen: Havene opvarmes langt hurtigere end forventet.
Isens smeltning i Antarktis er dårligt nyt for Danmark, idet isen er afgørendefor mere end livet i og omkring Antarktis. Smeltevand fra det kæmpestore kontinent driver med havstrømme rundt på hele planeten og er iflg Ruth Mottram en vigtig del af jordens havsystem. Smeltevand bidrager til havstigninger, og jorden er indrettet, så afsmeltning fra Antarktis rammer hårdere på den nordlige halvkugle, end afsmeltning fra Grønland gør. Ændrede havstrømme kan også få Golfstrømmen til at skifte kurs eller blive svagere, hvilket bl.a. vil påvirke klimaet i Nordeuropa inkl. Danmark.
Den europæiske rumorganisation ESA har rettet deres måleinstrumenter mod ozonlaget, som beskytter jorden mod solens farlige uv-stråler, og der er fundet et hul i ozonlaget over Antarktis på 26 mio. km2 eller som 3 gange Brasilien. Første gang, man opdagede et hul i ozonlaget var i 1985, og i 1987 underskrev mange lande Montreal protokollen, der skulle stoppe brug af CFC gasser, der var ved at ødelægge ozonlaget. Det holdt indtil ca. år 2000, men nu er det galt igen, og det kan udover drivhusgasser skyldes det ændrede klima med øget temperatur. Manglende ozonlag kan skade mennesker og dyr med kræftsygdom og svækkelse af immunforsvaret, men også reducere plantevækst på land og reducere dyreliv i havet. Vi er nødt til at få Montreal protokollen opdateret.
Der bør gøres alt for at bremse den globale opvarmning, hvis det ikke er for sent. Vi er nær the tipping point, hvor det ikke længere er muligt at vende kursen. Politikerne taler om handling, men tænker ofte mere på økonomi end på klimaet. Vindindustrien, der har stor indflydelse på regeringen, fortæller ikke altid hele sandheden. I 2022 var 52% af al dansk elektricitet dækket af vindkraft, men el er kun 20% af al energi, så i virkeligheden dækker vind kun ca. 10% af vor energi. Desuden dækker biomasse (mest træ), som er værre end kul, 68% af den vedvarende energi som nødvendig backup til vind og sol. Vi bør bruge atomkraft, som også er billigere – vi betaler i Danmark 3 gange så meget for el som i Frankrig pga. atomkraft, hvilket svækker vores konkurrenceevne. Desuden bruger atomkraft færre ressourcer og mindre arbejdskraft til produktion og drift end vindkraft.
Dansk Naturfredningsforening bør protestere mod de planlagte vindmølleparker og marker med solpaneler, der er ved at ødelægge det danske landskab. Vi får skove af vindmøller i stedet for træer. Om 10-15 år vil man indse, at man tog fejl og beklage, at der ikke var satset på atomkraft. Når Lars Løkke Rasmussen (udenrigsminister) siger, at atomkraft er …pissefarligt, så er det mangel på kendskab til moderne atomkraft. Som minister bør han være neutral og lytte til videnskaben og ikke lade holdninger fra vindkraftens talerør prof. Brian Vad Mathiesen (AAU) vildlede i stedet for at vejlede. Det er forkert, at de, der bestemmer i vort land, lader sig influere af industriens økonomi i stedet for at tage vare på klimaet, der i høj grad kan skade vort smukke men lavtliggende Danmark.
Vindmøller kan skade, og vindmøllesyndromet kan gøre folk syge. I 2021 (The Guardian) vandt et ægtepar i Frankrig en retssag efter at være ramt af vindmøllesyndromet. Deres helbred var skadet af at bo tæt på en vindmøllepark. De fik en erstatning på 110.000 euro, hvilket svarer til ca. 750.000 kr. Hvem skal betale erstatning til de mange danskere, der i fremtiden risikerer at komme til at lide af vindmøllesyndromet, når alle de planlagte vindmøller er kommet i gang? Regningen ender nok hos staten, så det bliver bl.a. de skatteborgere, der i dag protesterer mod vindmøller, der skal betale.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 19. okt. 2023