Folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark bør fjernes – for klimaets skyld. Flertallet af danskere er for moderne atomkraft.

Ih, hvor vi gungrer, sagde musen til elefanten, da de gik over en træbro! Den tanke strejfes, når lille Danmarks statsminister Mette Frederiksen står foran verdens indflydelsesrige politikere og fortæller, hvor dygtige vi er i Danmark mht. klima og energi, og at en lille energiø og vindmøller i Nordsøen kan levere strøm til mange millioner i Europa. Hun glemte at tilføje, når vinden blæser. Nu er energiøen sløjfet – og vi burde også sløjfe udbygning af vindmøller til lands og til havs.

Mette Frederiksen har været i Japan og talt om klima og måske præsenteret danske energiplaner med vind og sol. Japan har dog besluttet igen at bruge atomkraft, som i en periode var sat på stand-by pga. ulykken ved Fukushima, hvor en tsunami/flodbølge dræbte næsten 20.000 mennesker og satte atomkraftværket ud af drift. Atomkraft er nødvendig i en moderne verden med brug af megen energi, og det er forkert af Mette Frederiksen at rejse rundt og agitere for ustabile energier som vind og sol, der kræver backup i stedet for at agitere for den moderne udgave af atomkraft, der kan levere 24/7 billig, ren og rigelig energi, der ikke kræver mange ressourcer, areal eller megen arbejdskraft.

Mette Frederiksen burde fortælle de japanske politikere, at vi i Danmark udvikler atomkraft med minireaktorer, der på størrelse med en container kan anbringes overalt og erstatte fossile brændsler, fx en wasteburner fra Copenhagen Atomics, der kan genbruge atomaffald og levere billig energi.

Atomkraft kan forbedre klimaet lokalt og globalt uden at ødelægge naturen – også i fattige lande, for energi er hovedingrediensen i et moderne samfund, og vi skal væk fra fossile brændsler. I dag afbrændes stadig kul og træ i kraftværker trods store men luftige og kostbare visioner. I Danmark betales 3 gange så meget for energi end i Frankrig pga. landets atomkraft. Store energiselskaber indkasserer, mens skatteyderne betaler. Tyskland lukkede for atomkraft i 2022, omtalt som kansler Angela Merkels mest klimaskadelige beslutning. Nu bruges kul og brunkul, der udleder mere CO2.

Vi har i oktober haft voldsom stormflod og kaldt det en 100 års begivenhed, men det kan måske ske hvert år, da man erkender, at det ikke kun er vejrets omskiftelighed, men at en del skyldes klimaændringer. Der er allerede sket en havstigning på ca. 10 cm. Hvis det fortsætter, er det en katastrofe for et lavtliggende land som Danmark, hvor ikke alle kan søge tilflugt på Himmelbjerget. Vi skal kystsikre, men vi skal også stoppe med at ødelægge havbunden med vindmøller til skade for havmiljøet og de mange fisk og havdyr, der vil får deres territorium forstyrret. Derfor atomkraft.

Energipriser spiller en stor rolle for et lands industri og husholdning. I Danmark mærkes stigende energipriser, og der gives penge til folk i nød. I USA mærkes krisen endnu mere, og millioner af amerikanske familier kæmper for at skaffe mad på bordet. Det talte man om i UK for år tilbage – og det er sikkert ikke lettere i dag – og man brugte udtrykket: Heat or Eat, om man skulle have varme i boligen eller mad på bordet. Hvis økonomien skal forbedres, og vi ønsker at hjælpe de fattige, bør vi have stabil billig energi fra atomkraft, som Copenhagen Atomics kan producere fra 2028.

Den kommende høring om atomkraft på Christiansborg den 16. november bør føre til at fjerne folketingsbeslutningen af 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark – med nuværende teknologi. Teknologien er ændret meget siden 1985, og beslutningen blev gennemført med et lille flertal af stemmer fra venstrefløjen, mens højrefløjen var imod. Flertallet i den danske befolkning er nu for atomkraft, især blandt de unge, som er generationen, der skal leve under de tilstande, vi efterlader: et ødelagt landskab med vind og sol eller nogle få minireaktorer til at levere energi i et smukt land.

Det meste af venstrefløjen er stadig fanatisk modstander af atomkraft og prøver at undgå denne energi og forsøger med alt andet og fx nu bruge brint i transportsektoren. Der foreslås en rørledning til brint rundt i Danmark, hvilket vil koste ca. 130 mia. kr. at bygge over 20 år, men for samme beløb kunne Danmark få dækket hele sit energibehov med MSR reaktorer fra Copenhagen Atomics.

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 30. okt. 2023


Udgivet

i

af

Tags: