Rent vand er grundlaget for liv på jorden
Danmark er omgivet af vand og har søer og åer, som bidrager til liv, men lige nu er der iltsvind overalt med alger, døde fisk og andre dyr. Landbruget udleder for meget kvælstof, hvilket menes at være hovedårsagen, men urenset spildevand skader også. Enkelte komponenter af kemiske stoffer er måske ikke så skadelige, men en cocktail af dem kan være. Det burde være stoppet for 10 år siden, både hvad angår urenset spildevand og landbrugets kvælstofudledning. Desuden skal den højere temperatur have en del af skylden, så det er derfor vigtigt at reducere CO2 udledningen.
Hvad angår kvælstofudledning har det betydning, hvilket foder man giver til husdyr. Græs er et klimavenligt alternativ til soja og indeholder protein, der kan bruges både til dyrefoder og som føde til mennesker. Græsmarker binder kvælstof og kulstof i jorden og mindsker udledning af kvælstof, som forurener vandet i åer, søer og have. Hvis nogle husdyr har problemer med at fordøje græs, kan man ved bioraffinering udvinde protein og gøre det lettere at fordøje.
Tænketanken Hav kom med en analyse (13.9.22), at ålegræs – den mest udbredte plante i danske fjorde og kystområder – kan optage og lagre op til 47 mio. ton CO2 over en periode på 30 år, så den bør genplantes. Det svarer til over Danmarks årlige CO2-udledninger og er bedre end CCS (Carbon Capture Storage). Plantning af ålegræs kan hjælpe klima og natur og bidrage til en grøn omstilling.
I maj 2022 besluttede en koalition af Danmark, Tyskland, Holland og Belgien at sætte ca. 10.000 vindmøller op i Nordsøen, hvilket vil koste over 1.000 mia. kr. og forsyne ca. 230 mio. europæiske husstande med strøm – hvis det altså blæser! Strøm/el er ca. 20% af al energi, og til hver vindmølle skal der være backup, som er ca. 68% af vedvarende energi. Energimæssigt svarer 2.000 vindmøller til hvert atomkraftværk, som kan levere stabil el og fjernvarme i ca. 80 år. I stedet for udbygning af vind kunne vi satse på billig atomkraft og bruge de 1.000 mia. kr. til at udvikle landbruget.
Vindmøller holder kun 25-40 år, og vindmøllevinger ca. 20 år og skal måske udskiftes undervejs og har desuden afskalning af mikroplast. De ca. 4.400 landvindmøller, der er i Danmark, afskaller samlet ca. 660 kg mikroplast om året, og det samme sker på havet, hvor møllerne er ekstra udsat for vind og regn. Dvs. at 10.000 havvindmøller årligt vil udlede over 1.000 kg = 1 t mikroplast til skade for miljø og dyr i området. Desuden bruger vindkraft store mængder ressourcer, bl.a. cement (Aalborg Portland) og stål, sjældne jordarter og meget andet, som findes i begrænset omfang.
Vi skal passe på vort drikkevand og vandet i fjorde, åer og i havet omkring os, og vi bør ikke forurene vandet til skade for liv og miljø. Planen om Lynetteholm med delvis blokering af Kongedybet i Øresund vil betyde mindre salt og vandgennemstrømning til Østersøregionen og ændre forhold for fisk og andre havdyr. Østersøen er i forvejen et af verdens mest forurenede have. Journalist Ane Cortzen har i sin bog Tænk os om beskrevet dårskaben ved beslutningen, der blev taget i 2018 mellem dav. statsmin. Lars Løkke Rasmussen og tidl. overborgmester Frank Jensen. Vi burde i stedet koncentrere os om at lave kystsikring i Danmark. Det er der brug for ved havstigning.
Vi bruger stadig kul, olie og gas og brænder årligt i vore kraftværker ca. 3 mio. tons importeret biomasse i form af træpiller og -flis som backup til sol og vind – med stor udlednng af CO2. Det fortsætter nok, indtil vi går over til atomkraft. Vi bør fjerne folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark og få kontrakt med Copenhagen Atomics eller Seaborg Technologies, der kan starte produktion af minireaktorer fra 2028. En atomreaktor i containerstørrelse vil kunne erstatte en vindmøllepark og skal ikke have nyt kabelsystem men kan bruge eksisterende netværk. Der skal ikke være backup, og der er ikke afskalningsproblemer osv. Det er en ren win-win opgave, som Folketinget skal beslutte sig for, hvis de ønsker billigere energi og ren natur. Der bør ikke være støjgener fra vindmøller i havet, som kan skade sonarsystemet hos havdyr eller ødelægge folks levevilkår på land. Den danske smukke natur bør genoprettes, og miljøet forbedres til glæde for alle.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 12. okt. 2023