Den sidste formand for dansk atomenergikommission, prof. i geologi ved Kbh. Universitet (1962-92) Henning Sørensen (1926-2013) forskede i mineraler og bjergarter i Grønland, hvor der også findes uran og thorium. Han mente, vi kunne have haft atomkraft i Danmark allerede år 2000 og derved undgået de store mængder CO2 udledninger. Med atomkraft globalt kunne vi måske have undgået klimakrisen og mio. af menneskers død pga. forurening fra især kul, som stadig bruges.
På US kongressen i 1988 advarede klimaforsker fra NASA James Hansen (1941-) om en global opvarmning. Han mener i dag, det bliver værre, fordi ‘vi er forbandede fjolser, der tror på mirakler’ og ikke har taget advarslerne om udledning af drivhusgasser alvorligt. Siden industrialiseringen begyndte 1850-1920 er verden blevet 1,2 grader C varmere, og vi er på vej ind i en ny virkelighed.
Rydning af skove og efterfølgende afbrænding af træ øger den globale opvarmning, og Holland og Danmark er blandt de største forbrugere af træ som biomasse. 800 videnskabsmænd skrev i 2018 til EU kommissionen om at ændre dens biomasse politik, men forgæves. I 2021 skrev 500 økonomer og videnskabsmænd til lederne i US, EU, Japan, Sydkorea og UK om at stoppe med at brænde skove til at producere el og varme med øget udledning af CO2. Afbrænding af træ som biomasse giver større forurening end afbrænding af kul, og for at bremse klimaændringen skal vi lade træerne gro, så de kan binde kulstof. I 2021 kom ca. 60% af vedvarende energi i EU fra træbiomasse.
Den danske regering tror, at klimaproblemet kan løses med vind og sol – suppleret med biomasse og gas, men uden atomkraft. Det forlænger i stedet klimakrisen og hjælper ikke fattige lande, der har brug for stabil energi til at forbedre deres levestandard. Danmark fulgte ikke Niels Bohrs råd om at bruge atomkraft til fredelige formål, men vedtog i 1985 en folketingsbeslutning om ikke at have atomkraft i Danmark. Vi kunne i stedet have stået i spidsen for en udvikling af atomkraft i EU. Frankrig har vist fornuft og beholdt sin atomkraft, mens Tyskland stoppede for atomkraft i 2022 og nu har brug for at genåbne brunkulsminer og bruger mere kul – resulterende i større forurening.
Den danske regering ønsker iværksættere, men støtter ikke to danske virksomheder Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, som på privat basis udvikler SMR minireaktorer – og måske kan blive større end de største virksomheder i Danmark. Man har bundet sig til vind- og solindustrien, men der er sprækker i politikernes holdning, for energi- og klimaminister Lars Aagaard er både vindmand og købmand og ændrer måske mening, hvis der er gevinster ved den rene og stabile nye atomkraft-teknologi. Nye tider er måske på vej, før dansk natur helt ødelægges af vind og sol.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vil nu åbne et tværfagligt (fysik, energi, kemi, construct) center for nuklear energiteknologi, som skal ledes af seniorforsker Bent Lauritzen. Centret skal styrke viden om atomkraft på et tidspunkt, hvor interessen for denne stabile og rene energi vokser. Bent Lauritzen siger ligeud, at atomkraft er nødvendig for at nå målene for den grønne omstilling. Når en kapacitet som Bent Lauritzen udtaler sig om nødvendigheden af atomkraft, så bør både Lars Aagaard og Klimarådet lytte. Lars Sandahl Sørensen, chef for Dansk Industri, der er Danmarks største erhvervsorganisation, udtalte for nogle måneder siden, at de danske politikere bør tillade atomkraft i Danmark – og selv chefen for Green Power Denmark Kristian Jensen mener nu, at de små modulære reaktorer kunne indgå i dansk energiproduktion, hvis de bliver effektive nok.
Der var 6. januar åbent hus hos Copenhagen Atomics, der viste deres store nye lokaler nær Kastrup, hvor der er mulighed for udvidelse. Firmaet har oprettet et datterselskab i England – UK Atomics, og England er blandt de lande, hvor produktion af deres SMR (Small Molten Reactor) er mulig. Sverige er en anden mulighed. Den britiske regering planlægger iflg. BBC 11.1.24 udvidelse af atomkraft i de kommende år. Thomas Jam Pedersen fra Copenhagen Atomics mener, tidsplanen kan overholdes med testreaktor i 2025 eller før og produktion fra 2028, og at det er en fordel med flere lande i konkurrencen om minireaktorer, så man hurtigere kan gøre noget for klimaet.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 20. januar 2024
PS: Prof. Henning Sørensen fandt i Grønland et nyt mineral, der i 1965 fik navnet sørensenit. Andre danske mineral-navne er jørgensenit efter Vilhelm Jørgensen, og stenonit efter Niels Stensen. I 2004 fik et mineral navnet nielsenit efter geolog Troels F. D. Nielsen, og selvfølgelig har Niels Bohr givet navn til nilsbohrit. (Et sidespring fra teksten, men sidespring kan også være interessante!)