I 1970 kunne vi have valgt atomkraft og bremset katastrofale klimaændringer

Verdens 1. atombombe ramte 6.8.1945 byen Hiroshima i Japan for at slutte 2. verdenskrig. Samme dag tog en ung japaner Kazuo Furukawa (1927-2011) afsked med sine forældre for at flyve med de japanske Kamikaze selvmordsfly, der styrtede ned i amerikanske skibe i Stillehavet. Da krigen sluttede, og han ikke skulle dø, besluttede K. Furukawa at forske i atomkraft til fredelige formål. Han udviklede en MiniFuji reaktor, planlagt til 2016, men Fukushima-ulykken 2011 satte atomkraft på pause i Japan. Jeg traf ham i London 2010 til en thorium-konference, hvor han var æresgæst.

Forskere, der udvikler ny teknologi, er hverdagens helte, da de forbedrer menneskers hverdag. Det gælder især for personer, der opfinder ny medicin mod sygdomme, som da den skotske bakteriolog Alexander Fleming (1881-1955) i 1928 ved et tilfælde med forurening af skimmelsvamp opfandt penicillin. I dag er fx nuklear medicin blevet et væsentligt instrument i kampen mod kræft.

Ting opfundet til krig, kan ofte bruges efter krigen til fredelige formål. Det gælder for atomkraft og især for mikrochippen, der blev opfundet i 1958 til brug i transistorer og senere i computere. De første computere blev udviklet mellem 1940-50 under 2. verdenskrig i Tyskland, England og USA, og med computere kunne man bl.a. afkode fjendens kode meddelelser om bomber, missiler o.a.

Glenn T. Seaborg (1912-1999) var pioner indenfor energi med atomkraft, da han var med til at opdage plutonium. Med J. Robert Oppenheimer (1904-1967) og Niels Bohr (1885-1962) deltog han i Manhattan projektet, der udviklede atombomben før Nazi Tyskland, der arbejdede på samme projekt. I 1951 fik han nobelprisen i kemi, og Seaborg Technologies har fået navn efter ham.

Alvin M. Weinberg (1915-2006) var en amerikansk fysiker og administrator af Oak Ridge National Laboratory (ORNL) i Tennessee. Han udviklede den første reaktor med thorium som brændsel. Den fungerede i ca. 15.000 timer fra 1965-69, men udviklingen blev stoppet af bl.a. præsident Nixon, da thorium ikke som uran kan bruges til våben. Det var under den kolde krig.

Thorium blev opdaget i 1828 af en svensk kemiker, Jöns J. Berzelius og opkaldt efter den nordiske gud Thor. Det er et let radioaktivt metal, som kan bruges i en atomreaktor ligesom uran, men ikke kan bruges til våben. Det efterlader mindre affald end uran, og det kan genbruges. Thorium findes i bl.a. USA, Australien, Norge, Grønland, og der er thorium til et globalt energibehov i over 1000 år.

Kirk Sorensen er en moderne pioner, der startede som rumingeniør hos NASA, besøgte Oak Ridge og fik Alvin Weinbergs noter overført til computer – og nu har etableret firmaet Flibe Energy, der udvikler en MSR (molten salt reactor). Han kaldes Mr. THORIUM! Kirk Sorensen mener, thorium er et renere, sikrere og mere rigeligt nukleart brændstof, der vil revolutionere fremtidens energi.

Kairos Power er et stort firma i partnerskab med ORNL og åbner en filial i Oak Ridge samt 3 andre steder i USA med udvikling af en saltkølet reaktor MSR. Kairos betyder ‘tid til handling’, og det er på høje tid, at der handles, og at vi går fra fossilt til nukleart brændstof aht. miljø og klima.

Mange steder i verden udvikles i dag reaktorer med smeltet salt og thorium (MSR), og de fleste har deres oprindelse i ORNL i Tennessee, og selv førstnævnte japaner Kazuo Furukawa besøgte i 1968 Alvin Weinberg på Oak Ridge laboratoriet og hørte om den forbløffende molten salt reactor, som han videreudviklede i 1985 med FUJI reaktoren, som førte til firmaet TTS Ltd. i 2008 osv.

Danmark bør ikke udelukke atomkraft i en tid, hvor der er brug for mere energi. Vi bør også på energiområdet sætte kommuner fri til selv at bestemme, om de ønsker natur- og biodiversitets-ødelæggende vind og sol eller atomkraft, der er mindre skadelig for miljø og natur. Hvis vi i 1970erne havde fortsat med atomkraft, ville vi ikke i dag have så store katastrofale klimaændringer. Vi bør følge Niels Bohrs fodspor fra ORNL med Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies og med atomkraft nå klimamålet til gavn for natur, biodiversitet, økonomi og klima. Det haster!

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 20. feb. 2024


Udgivet

i

af

Tags: