Klimaet i 2050 og fremefter afhænger meget af, hvad verdens ledere beslutter i dag, hvor vi er nødt til at reducere udledningen af CO2. Det bør ske ud fra ekspertviden i stedet for holdninger. Den tidligere engelske premierminister Winston Churchill (1874-1965), der under 2. verdenskrig stod i spidsen for at bekæmpe Hitler, vidste alt om militær strategi og krige, som havde interesseret ham fra leg med barndommens tinsoldater; men han indkaldte eksperter til at rådgive om løsning af andre samfundsproblemer. Han fortalte folk sandheden og gav ikke løfter, der ikke kunne holdes.
FN’s klimachef Simon Stiell sagde på et møde i Chatham House i London den 10. april 2024, at verdens ledere har 2 år til at sætte ind med nationale klimaplaner for at imødegå en forværring af klimaændringerne. Han kalder de kommende 2 år for essentielle for at redde vores planet. Det er sidste udkald, før the tipping point indtræffer – og det vil være umuligt at gøre uden atomkraft. Det kommende klimatopmøde COP29 i november 2024 i Baku, Aserbajdsjan bør fokusere på dette.
Menneskeskabte klimaændringer har fået en gruppe schweiziske ældre kvinder til at anlægge sag ved den europæiske menneskerettighedsdomstol om forringelse af deres levevilkår pga. hedebølger. De vandt sagen, hvilket vil skabe opmærksomhed i EU og måske få danske politikere til at ændre holdning til fordel for atomkraft, der er nødvendig for at bremse klimaændringerne.
I Danmark bruger vi hvert år flere af jordens ressourcer, end den kan nå at genskabe. I 2023 havde Danmark opbrugt årets naturressourcer d. 28.3.2023, mens Sveriges ‘overshoot day’ var d. 2.8.2023. I 2024 har Danmark opbrugt de årlige ressourcer d. 16.3.2024 – en tilbagegang på 12 dg. Sverige har endnu ikke nået sin ‘overshoot day’ for 2024. Danmark har den forkerte kurs mht. klimaet.
Politikerne burde lære af mink skandalen, hvor der ikke var indhentet tilstrækkelig viden, før man nedlagde et helt erhverv, hvilket var dyrt for det danske samfund. Nu vil man aht. klimaet fjerne mange køer og grise fra landbruget uden at undersøge, om det kun er deres kvælstofudledning, der er skyld i havmiljøets dårlige tilstand, så man i Vejle ligefrem har holdt begravelse over Vejle Fjords døde vandmiljø. Kvælstof er afgørende for, at planter kan vokse – og derfor vigtige i landbruget. Men meget kvælstof ender i vandløb og i havet og giver næring til alger. Der skal være balance.
Danske politikere, der ikke vil afvikle men udvikle dansk landbrug fra færre kødprodukter til flere plantebaserede produkter, skal passe på ikke at skade det gode danske landbrug, der altid har haft produktion af både dyr og planter til at supplere hinanden. Vi kan risikere, at landbrug flytter til udlandet, hvorfra vi så kan importere deres produkter. Landbruget er selv interesseret i at passe på naturen, som det jo lever af, så derfor bør man inddrage deres eksperter, dvs. bønder, der arbejder i landbruget for at løse problemet med kvælstof. I dag har man indtryk af, at det alene er politikerne på Christiansborg, der sidder ved deres skriveborde og lægger teoretiske planer for landbruget.
Den største ødelæggelse af den danske natur er den grønne omstilling med vindmøller på land og til havs og solcellemarker, hvor der burde dyrkes afgrøder. Begge er ødelæggende for naturen og for biodiversiteten, da tonsvis af insekter dræbes af vindmøllevinger og af solcellernes varme overflade, som kan være op til 70 gr. C. Insekterne vil mangle til bestøvning af afgrøder. Vindmølleparker kan reducere vindstyrken fx med op til 10% i Esbjerg fra Nordsøens Horns Rev 1, 2 og 3. Ved udvidelse af vindmølleparker vil vinden reduceres ca. 25-30%, hvilket kan give mindre iltning af vandmiljøet.
Den grønne omstilling, der skal suppleres med fossilt gas fra Tyra-feltet, bør inkludere atomkraft – ikke som backup men som en fremtidig hovedenergikilde til at garantere forsyningssikkerhed fx til datacentre, der kræver store energimængder. I USA har man taget problemet op, da AI (kunstig intelligens), grøn teknologi og kryptovaluta er ved at dræne det amerikanske marked for el. Atomkraft kan give forsyningssikkerhed og levere ren, billig og rigelig energi – samt skåne naturen.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 12. april 2024