Regeringen har sendt 6 store vindmølleparker i udbud – men vi mister masser af stabil og ren energi, fordi A-kraft er tabu

Virksomheden Vestas rejste den 17. april 2024 verdens højeste, kommercielle vindmølle ved havnen i Thyborøn. Vindmøllen er 266 m høj, hvilket er over 6 gange så højt som Rundetårn – og højere end pylonerne på Storebæltsbroen (254 m). Vindmøllen i Thyborøn vejer 600 ton og har kostet 170 mio. kr. Den er bl.a. finansieret af lokale aktionærer, hvilket har givet stor opbakning.

Den store vindmølle i Thyborøn står på et fundament af 6000 t beton, sikkert af samme type som anvendtes under 2. verdenskrig til de 300 tyske bunkere, der stadig står på Fanø – svære at fjerne og mest dækket af sand. De 80 år gamle bunkere er lavet af cement fra Aalborg Portland. En vindmølle holder 25-30 år, hvilket vil sige, at de fleste af de nuværende 5000 (måske 20.000 i fremtiden) skal udskiftes før 2050, hvor vi skal være CO2 neutrale. Det bliver dyrt! Atomkraft kan køre i ca. 80 år.

Klima- og energiminister Lars Aagaard fremlagde 22.4.24 en plan om 6 nye havvindmølleparker, som skal kunne levere el til ca. 6 mio. husstande – altså hvis vinden blæser, for ellers bruges backup af gas, biomasse o.a. Jo flere vindmøller, jo mere backup, som faktisk udgør over halvdelen af den vedvarende energi. Danmark har i forvejen 17 havvindmølleparker, og det er bekymrende, at 30% af vort havareal udlægges til vindmøller, hvilket skader fiskeindustrien og måske også havets dyr.

Man har travlt med at kritisere fiskernes brug af bundtrawl, men der tales ikke om de mange havvindmøller, hvis fundamenter belaster havbundens biodiversitet, ud over støj fra møllevingerne. Til de nye vindmøller skal der bruges store mængder beton og stål, som kan blive en mangelvare. Der vil også blive brug for mange arbejdspladser, for møllerne skal jo udskiftes hvert 25.-30. år.

De 6 nye vindmølleparker skal ikke støttes af staten, men det bliver alligevel skatteborgerne, der betaler for el. Det er der, pengene findes, og vi har set, hvorledes energifirmaer har tjent mange penge på energihandel. Desuden er el kun ca. 20% af al energi, der inkl. varme, transport o.a. Atomkraft kan omfatte næsten al energi og fylder arealmæssigt ikke meget, og prisen bliver billig.

Bjørn Lomborg har for nylig i New York Post skrevet om skjulte omkostninger ved vind og sol, som fx ved solenergi er mange gange større end, hvad der oplyses. Hvis produktionen tælles med, så udleder solceller 17 gange så meget CO2 som havvindmøller. Det er dyrere at skrotte dem end at producere dem pga. det giftige materiale i dem. Solcelle- og elektronikaffald er farligt for miljøet.

Efter Nordic Waste og andre forureningssager er politikerne enige om, at forureneren bør betale for oprydning, men hvordan forholder det sig, når man skal rydde op efter vindmøller og solceller, der med giftstoffer ikke bare skal begraves, som man har gjort med vindmøllevinger på Lolland.

Regeringen udelukker atomkraft, som er den reneste, billigste og mest stabile form for energi. FN’s klimapanel IPCC, USA’s præsident Biden og EU går ind for atomkraft som nødvendig for at bremse klimaændringerne. EU har for nylig holdt møde for at støtte atomkraft, men Danmark deltog ikke. Det må være af hensyn til dansk vindindustri, for det kan ikke skyldes solcellemarkedet, da ca. 95% af verdens solceller er produceret i Kina. De indeholder bl.a. bly, som er et giftigt tungmetal.

Klimarådets seneste analyse fra 23/4 anbefaler at løse problemer med biodiversitet og vandmiljø samlet til gavn for klimaet. Det kunne være en billig løsning, og man kunne starte med at plante mere skov. Rådet går åbenbart ind for fossilt gas i stedet for ren atomkraft, som heller ikke bruger så store arealer, som solceller og vindmøller gør. Disse arealområder kunne bruges til at plante træer.

Små modulære reaktorer (SMR) kan benytte eksisterende elnet og er lette at sikre mod terror. Ved Aarhus har Studstrupværket via det svenske energifirma Kärnfull Next plan om at ombygge værket fra halm, træflis og kul til at producere fjernvarme med atomkraft. Nyheden kom 1. april i Aarhus Stiftstidende og var ikke aprilsnar. Flertallet i Danmark er for atomkraft og især Midtjylland med 53%, så det giver mening at starte i Jylland, siger dir. Theis Palm, Kärnfull Energi. Må det lykkes!

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 24. april 2024


Udgivet

i

af

Tags: