En sommer, da kornet stod højt på marken, havde molboerne fået besøg af en stork, der stolt gik frem og tilbage på deres mark for at fange frøer. Molboerne var bange for, at storken skulle træde kornet ned, og fik fat i en hyrde til at jage den væk. Men hyrden havde store fødder og kunne også træde kornet ned, så 6 molboer bar ham ind på marken på et markled, så han kunne jage storken væk. Således løste molboerne et problem men skabte et andet, hvilket ikke er ukendt i dansk politik.
Historien minder om vind- og solindustrien, der sætter store fodaftryk i naturen uden at løse problemet med energiforsyning men skaber et nyt med backup o.a. Klimaforandringer med tørke og oversvømmelse øger behovet for mad, så frugtbar agerjord bør ikke bruges til en energi, der ikke engang kan garantere forsyningssikkerheden. Man vil med klimalov opsætte mange tusinde flere vindmøller og solceller, men de fungerer kun, hvis vinden blæser og solen skinner, så problemet med rydning af skove i udlandet til afbrænding i vore kraftværker som backup – bliver større.
I nordvestlige Rajasthan i Indien er de indiske bustards (trapper), som er store fugle med lange ben og lang hals og bliver op til 1,2 m høje, i fare for udryddelse – og nu vil man udbrede en grøn omstilling med store højspændingsledninger, der vil udrydde de sidste af disse fugle. Den indiske regering ønsker mere grøn strøm, mens en wildlife organisation vil bevare og beskytte de vilde dyr og protesterer mod The National Solar Energy Federation of India, der repræsenterer kraftfirmaer.
I Danmark planlægger Energinet at opføre 3300 km nye højspændingsledninger til at lede strøm fra de mange flere vindmøller og solceller, bl.a. en 400 kilovolt højspændingsledning i Vestjylland til skade for fugle o.a. Ledningerne skal bæres af 35 m høje master, som kræver en del plads. Strøm fra bl.a. havvindmølleparkerne i Nordsøen skal ledes til de forventede PtX-anlæg i Vestjylland samt føre strøm fra solcelle- og vindmølleparker videre på land. Vinden skal igen blæse og solen skinne.
Inden 2030 skal der opføres 2700 km højspændingsledninger samt 60 store transformerstationer. Det vil give gener, indrømmer man fra Energinets side, men man vil prøve at genere mindst muligt! I 2030 vil Danmarks totale elforbrug være fordoblet i forhold til i dag, og politikerne vælger en dyr og naturødelæggende løsning, mens de selv sidder på Christiansborg og ikke vil blive generet.
Økonomien har det pt godt i Danmark – ikke mindst takket være medicinalindustrien og især Novo Nordisk. Men medicinalfirmaer kan komme i klemme med en ny EU lov, der forkorter tiden for data- og patentbeskyttelse. Man ønsker tiden sat ned for at gøre medicinen billigere, men Novo Nordisk o.a. skal tjene penge til forskning i ny medicin og skulle nødig vælge at flytte til udlandet.
Forsyningssikkerhed er nødvendig for Novo Nordisk og andre virksomheder, og derfor har Lars Rebien fra Novo Nordisk og Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen opfordret til at undersøge muligheden for stabil atomkraft i Danmark. Copenhagen Atomics kan allerede fra 2028 levere minireaktorer til energi med produktion af ca. 1 reaktor pr. dag. Nogle tror, at Copenhagen Atomics har potentiale til at blive så stor som Novo Nordisk pga. en genial waste burner, der kan genbruge noget af affaldet og dermed løse et problem. På få år kunne vi få stabil og billig energi med thorium evt. fra Grønland. Folketingsbeslutningen fra 1985 om ikke at have atomkraft i Danmark skal væk, så Copenhagen Atomics kan producere og levere energi i Danmark.
I Norge diskuteres atomkraft og Sverige satser på 4. generations atomkraft, som Copenhagen Atomics vil kunne levere. En minireaktor fylder ikke og har kun brug for lidt arbejdskraft, og der vil være minimal risiko for terror, da der ikke kræves højspændingsledninger men bruger eksisterende elnet. Hvis politikerne er seriøse mht. klimaet bør de inkludere denne rene og billige energikilde i deres energimiks, da en global opvarmning med katastrofal temperaturstigning på over 2 gr. C vil ramme alle og ikke kan bremses uden atomkraft.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 21. maj 2024