Feltmarskal Bernard L. Montgomery var en dygtig hærleder til at afslutte 2. verdenskrig i 1945. Nu har han fået en mindeplade på Langelinie i København.

Allerede i september 1944 blev den eng. generalmajor Richard Dewing (1891-1981) udnævnt til at forestå overgangen til fred i Danmark efter et forventet tysk nederlag. Han kom til København den 5. maj 1945 med 300 soldater, fik hovedkvarter på d’Angleterre og begyndte at informere det tyske militær om tilbagetrækningen. Danmark var frit bortset fra Bornholm, hvor den tyske kommandant først overgav sig til russerne, da de bombede Nexø og Rønne. Bornholm blev fri den 5. april 1946.

Feltmarskal B. Montgomery var 5. maj 1945 i Tyskland for at afslutte fredsforhandlingerne. Han kom fra vest, og fra øst kom russerne, og det drejede sig om at nå Berlin først. Montgomery kom til København den 12. maj 1945, hvor han blev hyldet som Danmarks befrier. Han havde ikke meget til overs for den danske politiske indsats og mangel på forsvar, men han roste modstandsbevægelsen og dens kamp for friheden. Det var bl.a. modstandsfolk, der hjalp jøder til Sverige i små både o.l.

Den 12. maj 1945 fløj Montgomery fra Berlin til København, og Dakota-flyet blev ekskorteret af 2 Spitfire fly, den ene med en jagerpilot fra RAF (Royal Air Force), danskeren Morian Hansen (1905-1995). Der gik rygter om, at landingsbanen i København kunne være mineret, så Morian Hansen fløj i forvejen og gennemførte et antal landinger med begrundelsen, at det var bedre, at et enkelt fly med én mand ombord sprang i luften, end at Dakotaflyet med prominente passagerer forulykkede.

Morian Hansen var søn af en hestehandler i Frederikssund og døbt Jens Henning Fisker Hansen og fik sit specielle navn, der betyder maurer (mørk hudfarve), da han ofte kørte motorcykel og fik sod i hovedet fra den forankørende. Det fortælles også, at han engang skiftede udstødningsrøret på en bil og fik indholdet af sod i hovedet. Øgenavnet havde han livet igennem. Han fik flyvercertifikat i 1935, var første dansker i RAF og grundlagde flyverskole i Skovlunde, der nu er Roskilde lufthavn.

  1. maj 2024 blev der afsløret en mindeplade på Langelinie for Bernard Law Montgomery (1887-1976) som helten, der stod i spidsen for Danmarks befrielse, men han var omgivet af tapre mænd, der også burde have deres navne på mindepladen. Det er godt at mindes alle de andre, der bidrog til 2. verdenskrigs afslutning, men der skal altid være en dygtig leder i spidsen, så derfor er det helt rimeligt, at feltmarskal Bernard Montgomery har fået sin mindeplade på Langelinie, hvor han stod.

Efter krigen lå flere europæiske lande i ruiner, og i USA var man bange for kommunismen og ønskede samarbejde med et stærkt Europa. Den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall foreslog i en tale på Harvard universitet den 5. juni 1947 et hjælpeprogram (Marshall-hjælp) til genopbygning af Europa, og man dannede OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development. De fleste lande i Europa fik hjælp, og Danmark fik 305 mio. dollars fra 1948-1953, som bl.a. gik til maskiner i landbruget, som så klarede sig med færre folk, som fik job i industrien.

Man kunne i dag med en lignende EU-hjælp støtte fattige lande i Afrika, der pga. overbefolkning, krige og nød sender tusindvis af migranter mod Europa, som bruger mange mio. kr. på at forhindre tilstrømningen. De fleste migranter forlader deres hjem af nød – ikke af lyst, og befolkningstilvækst forværrer situationen. De afrikanske lande kunne lære af Singapore, der på få år blev omdannet fra et sumpområde til et velfungerende og velstående land. 3 krav var nødvendige: uddannelse, ligestilling og familieplanlægning, så hvis du får flere end to børn, skal du selv betale for dem.

Den vestlige bistandshjælp har ikke hjulpet de afrikanske lande til selvhjælp. Det er bedre at hjælpe landene, så folk ikke behøver at migrere. Den danske regering arbejder på en ny støtte, som skal forebygge de store migrantstrømme ved at styrke grænserne og bekæmpe menneskesmugling. I 2024 er der afsat 400 mio. kr. til indsatsen, mens regeringens intention er at afsætte samlet 1,1 mia. kr. til det i perioden 2024-2029. Tænk, hvis man i stedet investerede pengene til udvikling i Afrika, så den afrikanske befolkning hellere vil forblive i deres hjemlande og forbedre deres livsvilkår!

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 13. maj 2024


Udgivet

i

af

Tags: