I 1920 og årene efter var Niels Bohrs institut centrum for fysikkens verden. Fysikeren Niels Bohr (1885-1962), der i 1920 grundlagde institut for teoretisk fysik ved Københavns universitet, kendt som Niels Bohr instituttet, fik i 1922 nobelprisen i fysik for en forståelse af den atomare struktur og kvanteteori. Fysikere kom til København fra hele verden for at drøfte forskning i atomfysik m.m., hvilket kunne ændre ikke kun industriens, men også almindelige folks hverdag.
For at afslutte 2. verdenskrig brugte man i 1945 en atombombe den 6. august 1945 i Hiroshima, og Niels Bohr var indblandet i udarbejdelsen. Efter krigen ønskede han at fortsætte med udvikling af atomkraft til fredelige formål, da han kunne se potentialet for energi. Desværre blev atomkraft kædet sammen med atombomben, hvorfor man fortsatte helt til i dag med kul, olie og gas uden at tænke på de mange millioner af mennesker, som disse energiformer har dræbt og stadig dræber.
Regeringen nedsatte i 1955 en atomenergikommission: til fremme af atomenergiens fredelige udnyttelse til samfundets tarv. Kommissionens 1. formand var Niels Bohr og de 24 medlemmer bestod af bl.a. forskere og repræsentanter for elværker og industri, men ingen fra Folketinget. Den sidste formand for atomenergikommissionen, som aldrig blev nedlagt, var geolog ved KU Henning Sørensen (1926-2013), der fandt meget uran og thorium i det grønlandske Kvanefjeld og hævdede, at vi kunne have haft atomkraft i Danmark i år 2000, hvis viljen havde været der! Så havde verden set anderledes ud i dag uden problemer med russisk gas og uden de store klimaproblemer. I USA var der allerede i 1950-60erne forskning i atomkraft med thorium, men den blev i 1973 stoppet af US præsident R. Nixon, der i stedet for thorium foretrak uran, som bedre kunne bruges til bomber.
I 1958 åbnede atomreaktor Risø med atomfysiker Niels Bohr i spidsen, men Risø kom aldrig til at producere el. De 6 anlæg blev brugt til undervisningsformål, fysikforsøg og til produktion af bl.a. isotoper (hospitalsbrug). Folketingsbeslutningen i 1985 stoppede for udvikling af reaktorer, men man fortsatte med naturvidenskabelig og teknologisk forskning indenfor forskellige sektorer. Nu har Risø igen fået et center til forskning i atomkraft med sektorleder Bent Lauritzen, seniorforsker på DTU. Der er nu mulighed for at genskabe det miljø, som Niels Bohr havde før 2. verdenskrig, og allerede nu er kurserne i atomfysik trækplaster for mange interesserede studerende.
Efter 2. verdenskrig blev der stoppet for videreudvikling af Niels Bohrs ideer, og efter oliekrisen i 1973 kom der en politisk debat om atomkraft, som i årene derefter endte med lukning af Risøs hovedaktivitet med udvikling af reaktorer. Risø blev ikke lukket men ændret fra reaktorudvikling til bl.a. at dekommissionere affald fra nuklear materiale fra hospitaler o.a. Vindkraften var ved at vinde frem, og man troede – lidt naivt, at vind og sol kunne garantere forsyningssikkerhed.
Novo Nordisk Fonden med formand Lars Rebien Sørensen har netop bevilget 120 mio. kr. til forskning i 2 områder indenfor atomenergi og fusion, men ikke direkte til udvikling af de små minireaktorer, som der er brug for her og nu. Novo Nordisk, pensionskasser og andre bør støtte ideen om Risø som forskningscenter for atomenergi, og Risø har stadig tilladelser og lovhjemmel til at lave forsøg med prototyper uden brændsel. Risø kunne blive et center, der kunne tiltrække videnskabsfolk fra hele verden, da der i dag er stor interesse for atomar forskning, og det ville kunne give grundlag og mulighed for ny viden til industri og energi til alt og alle, lokalt og globalt.
Danmark kunne, som på Niels Bohrs tid, igen komme i førertrøjen, ikke blot i ord men i handling. Vi er et lille land uden mange naturressourcer, så vi skal bl.a. leve af ideer og iværksættere, som det skete med Novo Nordisk, der fra en ide om diabetes og diverse forsøg har udviklet sig til det største firma i Danmark. Det er en præstation, som kan kopieres. Niels Bohr havde evner til at samle de dygtigste folk i København for at udvikle ideer. Det er ca. 100 år siden, men det kan gøres igen.
jo
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 24. juni 2024