Den 5. november 2024 var en skæbnedag for USA, der valgte Donald Trump til præsident nr. 47, hvilket vil betyde ændringer for USA, EU og verden, hvis han har i sinde at indfri de løfter, han gav under valgkampen. Han er allerede i gang med at forberede sit præsidentskab med udvælgelse af kommende ministre og medarbejdere i Det Hvide Hus. Det skal blive interessant at følge.
Der har været kritik af amerikanske medier, at de var præget af egne eller stationens holdninger til enten Trump eller Harris, men det samme kan siges om danske medier. Stiller en journalist fx det kritiske spørgsmål, når det fremhæves, hvor mange tusinde husstande en energipark med vindmøller kan levere strøm til: Jamen, hvad så når det er vindstille? Danske journalister har også holdninger.
EU skal lære at klare sig selv og ikke længere være afhængig af big brother over there. Hvad angår klimaet og Donald Trumps udtalelser drill baby, drill – om boring efter mere gas og olie, må man huske, at Danmark har givet tilladelse til at genstarte Tyra-feltet i Nordsøen for at bruge mere gas. Vi har også haft vor egen olieindustri, og tilsyneladende har Danmark brugt så meget olie og gas, at vort udslip af CO2 og andre drivhusgasser langt har overgået det, vi har nedbragt det med.
Donald Trumps holdning til klimaet er som skeptiker, og han hader vindmøller. Han er også forretningsmand, og når det viser sig, at det bedre kan betale sig med atomkraft, vil han sikkert støtte den. I USA har der siden 2. verdenskrig været forskning og udvikling i atomkraft til fredelige formål (som Niels Bohr ønskede) – lige fra ubåde drevet af en atomreaktor til ny teknologi med små modulære reaktorer (SMR), lig dem danske Copenhagen Atomics er næsten klar til at producere.
Det er fra Oak Ridge Laboratory, Tennessee, at det meste af teknologien og udviklingen stammer. Energien fra de nye små modulære atom reaktorer (SMR) vil blive billig, stabil og ren, så det må friste enhver investor og forretningsmand – og således også den kommende præsident i USA.
Det er forståeligt, at mange amerikanere (især arbejderklassen) stemte på Donald Trump pga. ringere økonomiske vilkår under 4 år med Demokraterne. Hovedparten af danskerne ville have stemt på Kamala Harris og har kun hån tilovers for Donald Trump, men tiden vil vise, hvordan den kommende præsident klarer opgaven. Flertallet i USA tror på ham, så måske skulle vi vente og se!
Man kommer til at tænke på perioden med Ronald Reagan, amerikansk præsident 1981-1989 for Det Republikanske Parti. Han var USA’ 40. præsident og har fået et fint eftermæle. I begyndelsen betragtede mange danskere ham som en skydegal cowboy, da han var tidligere skuespiller og ofte spillede den rolle. Han blev endda kaldt for et lallende fjols, da han tiltrådte som USA’s præsident.
Men Ronald Reagan var med til at fjerne Jerntæppet, som man kaldte opdelingen i Europa mellem de frie demokratier i vest og de ufrie, kommunistiske stater under det sovjetiske diktatur i øst. Hans hårde linje over for Sovjetunionen medførte en nedrustningsaftale, der gjorde en ende på den kolde krig og resulterede i Berlinmurens fald i 1989 og enden på kommunismens fremgang i Europa. Ronald Reagan fik en større succes som præsident end som skuespiller.
Det kan være, at Donald Trump har lært af Reagan, som også huskes for sin økonomiske politik, der fik navnet Reaganomics, og det er måske det middel, Donald Trump vil bruge for at gøre America great again! Metoden var dog ikke så heldig, idet Reagan ville øge militærudgifterne, sænke skatterne og samtidig skabe balance på budgettet. Det sidste var det sværeste.
Det er en kendsgerning, at Donald Trump bliver USA’s kommende præsident. Nu skal det blive interessant at se, hvilket planer, han vil fremkomme med. Vi skal dog ikke dømme ham på forhånd!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, DKA 14. nov. 2024