- maj 2025 steg det danske befolkningstal til 6 mio. indbyggere. I 1950 var Danmark bæredygtig med 4 mio. indbyggere og de mange flere belaster natur, miljø og samfund. Jorden ville være bæredygtig med 2,5 mia. mennesker som i 1950, men er steget til 8,2 mia. der skal have mad, vand o.a.. Når gletsjerne smelter i Himalaya o.a. steder, vil ca. 2 mia. mennesker mangle vand og er nødt til at flytte til andre områder. Andre steder stiger havet, så folk ikke længere kan bo på deres øer.
Vi skal tage ansvar, og færre mennesker bruger færre ressourcer. Danmark har allerede 19. marts 2025 opbrugt sine naturlige ressourcer for året. Regeringen ønsker flere til landet for at hjælpe med arbejdskraft, men vi bør i stedet prioritere og fordele anderledes og ikke lave brain drain i andre lande. Mange unge tager i dag 1-2-3 sabbat år men kunne i en periode udføre civil værnepligt, der i tid og løn svarer til den militære. Andre steder kunne atomkraft spare arbejdskraft i stedet for den ressourcekrævende vind og sol, der kræver backup 50% af tiden – og i dag kun dækker strøm.
I 1912 var Danmark i spidsen med verdens første dieseldrevne skib Selandia, og i dag kunne Danmark igen blive førende med Copenhagen Atomics’ atomreaktor, der kun fylder som en 40 fods container og vil være konkurrencedygtig på pris- ressource- og pladsmæssigt og kan seriefremstilles med en om dagen. Den vil kunne levere energi døgnet rundt og ikke være afhængig af backup. Copenhagen Atomics vil fra 2030 have en kapacitet, der overgår ethvert andet (atom)kraftselskab.
I 1948 efter 2. verdenskrig vedtog FN menneskerettighederne – godkendt af de fleste lande. I 1959 oprettede man desuden en menneskerettighedsdomstol i Haag, som behandler sager mellem stater eller hvor stater er indblandet. I en globaliseret verden kan den fungere som en neutral instans.
I 1987 lavede en gruppe af tidl. statsmænd i the InterAction Council et udkast til et supplement til menneskerettighederne, da man ikke syntes, der skulle være rettigheder uden pligter: Alle mennesker har et ansvar for at beskytte jordens luft, vand og jord af hensyn til de nuværende indbyggere og fremtidige generationer. I 1998 var menneskepligterne på FN’s generalforsamling. Medlemmer af gruppen var tidl. tysk kansler Helmut Schmidt, tidl. australsk premierminister Malcolm Fraser, tidl. US præsident Jimmy Carter, tidl. fransk præsident Valéry d’Estaing, tidl. sovjetisk præsident Mikhail Gorbatjov, tidl. canadisk premiermin. Pierre E. Trudeau o.a.:
Menneskepligterne (Universal Declaration of Human Responsibilities) blev ikke vedtaget. 4 lande stemte imod. Man prøver stadig at få dem godkendt, da de ville give en god balance med ansvar og forpligtelse. De 19 artikler er fornuftige regler for menneskelig adfærd – her et par nyttige regler:
1 Enhver person har pligt til at behandle alle andre på en human måde.
4 Alle har pligt til at påtage sig et ansvar overfor andre. Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre
6 Konflikter mellem stater eller personer bør afgøres uden vold. Ingen regering bør tolerere folkemord, terror eller misbrug af kvinder og børn i krig. Enhver borger har pligt til at handle på en fredelig, ikke voldelig måde.
18 Fornuftig familieplanlægning er ethvert pars ansvar. Forholdet mellem forældre og børn bør reflektere gensidig kærlighed og respekt. Ingen forældre eller andre voksne må udnytte eller mishandle børn.
Paragraf 18 er fornuftig. Vi er blevet for mange på jorden til, at den er bæredygtig. Vi bliver stadig flere, og jordens ressourcer er begrænsede. Det er uansvarligt, skaber flygtninge, konflikter og katastrofale klimaændringer, når flere mennesker og deres aktiviteter udleder mere CO2 o.a.
David Attenborough (britisk naturforsker, 1926-, protektor i Population Matters) siger det klart: Alle vore miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere – og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker. Populationmatters.org viser stigningen pr. minut!
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com, DKA 21. juli 2025