Ved regeringsdannelsen efter folketingsvalget den 24.3.2026 fik Enhedslisten og Alternativet indflydelse, hvilket indebar løfte om gratis off. transport til unge og tandbehandling for svage, og pengene ville man finde hen ad vejen. De bliver nu bl.a. taget fra SU for visse hjemmeboende børn, hvilket SF havde svoret ikke ville ske. Alle penge kommer i sidste ende fra skatteborgerne.
Regeringspartierne gav løfter før valget, som de nu skal indfri. Det problem har Enhedslisten og Alternativet ikke, da de ikke er ansvarlige, men de har en klemme på regeringen, der har brug for deres stemmer. I fremtiden vil der blive ekstra udgifter til datacentre og især til deres energi, hvor man ikke kan nøjes med ustabil vind og sol, som er afhængige af backup, som i dag årligt udgør ca. 7 mio. tons træpiller og -flis. Det svarer til ca. 20.000 træer om dagen. Danmark importerer 30-40% af træbiomassen til energi, som kommer fra de baltiske lande, Tyskland og Nordamerika.
Under Folketingets åbningstale 7. oktober fortalte statsminister Mette Frederiksen med stolthed, hvordan man i Danmark havde udviklet vindmølleindustrien, og at vindenergi dækker over halvdelen af Danmarks elforbrug. Det er korrekt, at vindmøller dækker ca. 58% af elforbruget. Tallet er fra 2024, men hun glemte at sige, at el kun er ca. 20% af al energi i Danmark. Det betyder, at vindenergi dækker ca. 12% af al energi. Dertil lægges solindustrien, så vedvarende energi dækker ca. 16% af dansk energi, så der skal konstant være backup for at dække forsyningssikkerheden.
Det er ofte en person, der står i spidsen for opfindelser, der enten gavner eller skader. Vi så det i forbindelse med bly i benzinen, som ingeniør Thomas Midgley (1889-1944) – kaldet blybødlen – opfandt for at undgå tændingsbanken. Bly i benzin blev indført i 1921 og afskaffet igen i 1994.
Opfinder Henrik Stiesdal (1957-) stod i spidsen for en udvikling af den moderne vindmølleindustri. Dvs. den første vindmølle til at male korn og pumpe vand blev udviklet ca. år 700 e. Kr. i Persien, og de første vindmøller i Europa blev bygget ca. år 1100. Man kan ikke dække behovet for energi med ustabil vind og sol. Man har plastret naturen til med møller og ønsker flere, selvom atomkraft er mere effektivt, bruger mindre areal, mindre arbejdskraft og kan anvende eksisterende elnet.
Henrik Stiesdal har også været med til at udvikle dansk pyrolyseindustri, som danner biokul af restprodukter, som kan spredes på landbrugsjord for at holde på næringsstoffer og vand og mindske udvaskning af kvælstof. Teknologien har været kendt i mange år, men bør undersøges nærmere, så man ikke forurener jorden til skade for dyr, mennesker og natur. Hvis biokul er skadeligt, vil det være meget vanskeligt at fjerne den igen. Især ved vandboringer skal man passe på ikke at forurene.
Nu vil man lave et 133 km brint rør fra Esbjerg til Tyskland for at levere brint til tysk industri. Det kan ende med en regning til de danske skatteydere på 16,5 mia kr., uden at danskerne får glæde af dette eksperiment. Det lyder som det rene vanvid – og det er det måske også, hvilket tiden vil vise.
Hvad angår forsyningssikkerhed af mad, eksporterer vi flere fødevarer som ost, mælk og svinekød, end vi importerer. Derimod importerer vi mere frugt, grøntsager og oksekød, end vi selv producerer. Det burde være omvendt, og vi skal huske, at også frugt og grønt kræver gødning for at give et godt udbytte, men det skal blot være den rigtige form for gødning, der ikke forurener.
Jeg besøgte engang Bahamas, hvor man på Eleuthera øens institut havde undersøgt, hvorfor fisk blev tvekønnede ved den nordlige havn, hvor krydstogtskibe holdt til. Problemet kom fra ældre damers brug af hormoner, der via deres urin i spildevand havnede hos fiskene. Vi skal bruge vores sunde fornuft og undersøge evt. forureningskilder, så vort drikkevand forbliver drikkeligt og ikke fuld af rester af kemiske stoffer – måske under grænseværdien, men skadelige i en coctailblanding.
Politikerne har en forpligtelse til at sørge for landets sikkerhed og træffe beslutninger, der ikke skader vores natur og miljø, som vi ser i dag med de mange vindmøller og solceller på markerne.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, oktober 2026