Lige fra vikingetiden har danskere rejst ud i verden enten af lyst eller nød. Nogle er vendt hjem igen, men mange er blevet derude og har bidraget til udvikling og velstand i deres nye ‘hjemland’. De fleste danskere har ikke kun været gode til at integrere sig men også assimileret sig, hvilket gjorde deres tilværelse lettere. Derfor var danskerne populære i USA og Canada og andre steder.
Dette er historien om Anna og Peter Carlsen, der forlod den fede fynske muld og udvandrede til Canada i 1928 og slog sig ned på den canadiske prærie, hvor de oplevede depressionen i 1930erne (the dirty thirties) og tiden efter. To af deres tre børn kom med, sønnen Aage og datteren Rose, men sønnen Gunnar blev i Danmark. Han havde lige taget en lærereksamen og ønskede ikke at vende tilbage til landbruget. Historien er baseret på breve, som især moderen Anna sendte hjem til sønnen Gunnar, der blev tilbage i Danmark. Brevene dækker perioden 1928-60. Familiens historie er med baggrund i brevene og fra sønnen Aages beretninger. Gunnar blev senere min svigerfar!