Tilbage til Global Alarm
INDHOLD
4 faktorer – for at redde jorden
- Menneskepligterne
- Natur/biodiversitet
- Bæredygtig udvikling
- Ren energi/thorium
Montreal-protokollen
Naturen kan overleve uden os men kan vi …
Konsekvenser af menneskets aktiviteter
Vi er ansvarlige for den verden, vi efterlader
Menneskepligterne
Links / Om stråling
Copyright 2023 © Jonna Vejrup Carlsen
global-alarm.dk – earthissue.com
RED Jorden
Jorden er ved at blive ødelagt af menneskelige aktiviteter og forurening fra en overbefolket verden. Menneskets forbrug af naturens ressourcer samt forurening af jord, vand og luft skal reduceres.
Hvis befolkningstilvæksten fortsætter, og udledning af CO2 og andre drivhusgasser ikke reduceres, vil en resulterende temperaturstigning ændre levevilkårene for mennesker, dyr og planter på jorden.
Det vil få vandstanden til at stige, flere landområder vil blive ubeboelige, og antallet af uddøde dyr og planter vil øges. Det kan resultere i sult og nød, konflikter og migration af millioner af mennesker.
Verden står overfor en global opvarmning pga. menneskelige aktiviteter. CO2 niveauet i atmosfæren har aldrig været højere.
Det er nødvendigt at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser for at stoppe udviklingen.
Vor civilisation er i fare
Overbefolkning og forurening af jord, vand og luft kan ødelægge vort eksistensgrundlag. Pga. grådighed og uansvarlig opførsel er vor civilisation i fare.
Vor kulturarv er ved at forsvinde. Oldtidsfund og monumenter fra tidligere civilisationer, der har overlevet i tusinder af år, ødelægges i dag af forurening, konflikter, krig og global opvarmning.
Vi har nået et højt niveau af teknologisk viden, men eftertiden vil nok undre sig over, at vi ikke samtidig skabte en mere fredelig og bæredygtig verden.
Vor civilisation er ikke længere bæredygtig: i dag opbruges naturens ressourcer ved overbefolkning, og naturen med dens biodiversitet ødelægges på grund af forurening. Civilisationer er før brudt sammen pga. politisk uro, krige og overbefolkning, og det kan ske igen. Vi har alle et medansvar!
For at beskytte vor civilisation bør FN bruge fredelige forhandlinger og hjælpe mere med at løse konflikter, før de udvikler sig til krige.
Forurening fra menneskelige aktiviteter
Der har altid været naturkatastrofer, men siden 1990 har vi oplevet mere ekstremt vejr pga. en global opvarmning – skabt ved menneskelige aktiviteter.
Verdens befolkningstal er steget fra 2,5 mia. i 1950 til over 8 mia. mennesker i 2023, og det øgede energiforbrug af fossile brændsler som kul, olie, gas og biomasse/træ, som backup til vedvarende energi, bidrager til at forurene atmosfæren med CO2.
Udledningen af CO2 og andre drivhusgasser skal stoppes eller i det mindste reduceres, da resultatet ellers kan blive en global opvarmning, der vil gøre store områder af jorden ubeboelige.
Vi har allerede set begyndelsen af klimakatastrofen, og verdens ledere er klar over problemet, men det er på høje tid at handle ved lovgivning for at stoppe udviklingen, der er alarmerende.
I stedet for at skulle afhjælpe skaderne ved de mere ekstreme vejrforhold, ville det være bedre og også billigere at stoppe den globale opvarmning.
Mangel på politisk lederskab
Verden har brug for ledere, som ikke kun tænker på næste valg men også på næste generation.
Politiske ledere fokuserer mere på økonomi end på klima, men udsættes klimaproblemet, er det dyrere og måske for sent at bremse en global opvarmning. Resultatet kan blive en temperaturstigning på 3-5° C med katastrofale følger for jorden.
Der er forbindelse mellem antallet af mennesker på jorden og mængden af CO2, vi udleder. Hver person udleder gennemsnitligt 4 t CO2 (en dansker ca. 17 t) pr. år, og en årlig vækst på 80 mio. mennesker resulterer i udledning af ekstra 320 mio. t CO2.
Befolkningstilvæksten bør bremses, og iflg. FN’s befolkningsfond UNFPA ønsker millioner af kvinder i fattige lande at undgå uønskede graviditeter. Ved at hjælpe disse kvinder, kan udviklingen blive mere bæredygtig.
Det er en forbrydelse mod menneskeheden, at de politiske ledere ikke gør mere for at redde jorden fra en klimakatastrofe.
4 faktorer – for at redde jorden
1. Menneskepligterne (38-39)
Verdenserklæringen om menneskerettigheder blev udarbejdet efter 2. verdenskrig og ratificeret af FN i 1948. Mennesker fik rettigheder men ikke pligter.
Verdenserklæringen om menneskepligter blev udarbejdet i 1983 af InterAction Council (35 tidl. politiske ledere) og var på FN’s dagsorden i 1998 men blev ikke ratificeret (interactioncouncil.org).
Menneskepligterne består af 19 artikler, der omfatter fornuftige regler for menneskelig opførsel.
For at opretholde fred og stabilitet i verden bør der ikke være rettigheder uden pligter.
Menneskepligter, artikel 1: Enhver person har et ansvar for at behandle andre på en human måde.
Menneskepligter, artikel 6: Konflikter mellem stater eller personer bør afgøres uden vold. Ingen regering bør tolerere folkemord, terror eller misbrug af kvinder og børn i krig. Enhver borger har pligt til at handle på en fredelig, ikke voldelig måde.
Pligter og solidaritet
Verdenserklæringen om menneskepligter bør ratificeres af FN og medlemslandene for at gøre opmærksom på det menneskelige ansvar.
I en verden med økonomiske kriser og konflikter, der ofte har baggrund i uansvarlig opførsel og grådighed, bør der ikke være rettigheder uden pligter og ansvar overfor hinanden og samfundet.
Hvis mennesker har rettigheder men ikke pligter, risikerer de at udvikle sig til selvcentrerede, grådige individualister uden respekt for andre.
Menneskepligter, artikel 4: Alle har pligt til at påtage sig et ansvar overfor andre. Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre.
Menneskepligter, artikel 10: Alle har ansvar for at udvikle deres evner ved flid og arbejde og bør have lige ret til uddannelse og meningsfyldt arbejde. Alle bør yde støtte til folk i nød, handicappede og ofre for diskrimination.
Ligestilling af kønnene
Religiøse og ideologisk mandsdominerede samfund er imod ligestilling af kønnene, men kvinder i disse samfund bliver i dag informeret om verden udenfor via TV og internet – og begynder at kræve deres ret.
FN udarbejdede i 1979 konventionen CEDAW (Convention on Elimination of all forms of Discrimination against Women), der skulle give kvinder samme rettigheder som mænd på økonomiske, politiske og sociale områder.
Mange lande har underskrevet konventionen, men gamle traditioner blandet med religion er ofte en hindring for udvikling og frihed for kvinder, men der er udvikling på vej. I Saudi Arabien har kvinder nu tilladelse til at køre bil.
Når kvinder får ligestilling og ret til samme uddannelse som mænd, vil der blive en stabilisering af befolkningstilvæksten. Uddannede kvinder får normalt færre børn end ikke uddannede kvinder.
Menneskepligter, artikel 16: Mænd og kvinder har pligt til at vise respekt og forståelse for hinanden – og ikke undertrykke den anden til seksuel udnyttelse.
Misbrug og vold
Der har ofte været seksuelle overgreb på kvinder, men MeToo bevægelsen, der startede i 2017, har gjort verden opmærksom på problemet – og den mandlige dominans er nu truet!
I Afrika og Mellemøsten bliver små piger ofte tvunget til ægteskab med ældre mænd. Barnebrude er den værste form for mishandling, er ofte voldelige og resulterer i graviditet. Børn bør ikke få børn!
I Asien og Afrika arbejder mange børn ofte som billig arbejdskraft i industrier, der producerer billige varer til vestlige lande. Disse børn bør gå i skole.
Fattige familier har ofte ikke anden udvej end at sende nogle af deres mange børn væk, og de kan ende som slaver på fabrikker, i miner o.a.
Abraham Lincoln (1809-65): Når jeg hører nogen argumentere for slaveri, føler jeg lyst til at se det afprøvet på ham personligt.
Menneskepligter, artikel 3: Alle har et ansvar for at fremme det gode og undgå det onde i enhver henseende.
2. Natur/biodiversitet
80% af verdens skove er forsvundet siden oldtiden og brugt til landbrug, beboelse o.a. Vi bør tilpasse os naturen i stedet for at tilpasse naturen efter os.
Biodiversiteten er i fare. Fx var der i 1930 3-5 mio. elefanter på jorden; tallet er nu ca. 400.000. Antallet af fugle i Frankrig er reduceret med en tredjedel, da mange insekter (fugls føde) er døde, nogle af pesticider fra landbruget, nogle af vindmøllevinger o.a.
IPBES (Intergov. Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) er bekymret:
Verdens fiskebestand er truet, og i 2100 vil ca. 50% af Afrikas pattedyr og fugle måske være udryddet.
Ca. 60% af verdens vilde dyr er forsvundet siden 1970, så jordens dyreliv kan forsvinde, hvis ikke der handles. Natur kan så opleves i naturparker, fisk i fiskefarme og vilde dyr i zoologiske haver.
Menneskepligter, artikel 7: Enhver person har krav på beskyttelse. Dyr og miljø skal beskyttes. Alle har ansvar for at beskytte luften, vandet og jorden aht. nuværende og fremtidige generationer.
Flere folk – færre vilde dyr
Ødelæggelse af naturen kan resultere i udryddelse af flere dyre- og plantearter. Hvert 20. minut udryddes en dyre- eller planteart, og ca. hvert 20. minut øges verdens befolkning med ca. 3.000 mennesker.
I de sidste 20 år er ca. 80% af Borneos tropiske regnskove fældet og erstattet af de mere profitable oliepalmer. Palmeolie anvendes i føde, kosmetik, og også som biodiesel til biler.
Regnskovene har været og er stadig hjemsted for Borneos orangutang, som nu er i fare for at uddø.
Dyr er vore medskabninger, og jorden vil være fattigere uden dem. US indianerhøvding Seattle (1786-1866): Hvis der ikke var vilde dyr, ville mennesket dø af åndelig ensomhed, og det, der sker for de vilde dyr, vil også ske for mennesket.
David Attenborough (brit. naturforsker, 1926-): Jeg har set vilde dyr under stigende menneskeligt pres over hele verden, og det er ikke kun fra menneskets økonomi eller teknologi – bag hver trussel er den skræmmende eksplosion i antallet af mennesker.
Flere mennesker – mere forurening
Naturen kan ikke længere selv nedbryde mængden af affald, som folk efterlader. Det kan tage op til 400 år at nedbryde en plastikpose, mens cigaretskod kan nedbrydes på 1-5 år.
Over hele verden forurener vi jorden, vandet og luften med giftige kemikalier, plastik og affald til skade for miljøet og det økologiske system.
Indiens befolkningstal er øget fra 555 mio. i 1970 til 1,42 mia. i 2023, og alle efterlader affald og tømmer landet for dets naturressourcer. Der er mangel på rent drikkevand, hvilket betyder, at ca. 37 mio. mennesker bliver syge hvert år pga. forurening.
Forureningen af atmosfæren med CO2 og andre drivhusgasser resulterer i en global opvarmning af jorden. En lille pige blev spurgt om den globale opvarmning og svarede:
Når isen smelter på polerne, vil vandet stige, og der vil være mindre plads til folk. Ingen politiker har sagt det bedre: Global opvarmning betyder mindre plads – for det stigende antal mennesker i verden!
Færre fødevarer til flere mennesker
Global opvarmning med tørke og oversvømmelse gør fødevareproduktion vanskeligere. Udbyttet af forskellige korntyper kan blive reduceret, hvilket giver mangel på fødevarer. Med befolkningstilvækst kan det ende i en humanitær katastrofe.
Større usikkerhed med fødevareproduktion forventes især i Afrika, hvor global opvarmning resulterer i mere tørke, oversvømmelse og ødelagte afgrøder. Når fødevareproduktionen reduceres, stiger priserne, hvilket vil øge fattigdom, sult og nød for mange.
Med færre fødevarer til flere mennesker, vil der blive konflikter over land, vand og mad. Med færre mennesker kan der skabes en bæredygtig udvikling.
Mange mennesker foretrækker af sundhedsmæssige årsager flere økologiske fødevarer, der kræver større arealer at dyrke på og giver mindre udbytte.
Med færre mennesker ville behovet for mad være mindre, og jorden kunne dyrkes med færre skadelige gødningsstoffer. Dette ville være både til gavn for jorden og for menneskers helbred.
Færre bier – mindre mad
Naturen skal beskyttes. Millioner af bier og andre insekter er forsvundet, og hvis der ikke er bier og insekter til at bestøve blomster og afgrøder, vil fødevareproduktionen blive stærkt reduceret.
Verden har et areal på 4,5 mio. km2 landbrugsland til produktion af fødevarer. Der kunne produceres frugt og grønt nok til ca. 12 mia. vegetarer eller veganere men kun tilstrækkeligt kød til ca. 3 mia. kødspisere. Det ville gavne jorden, hvis vi spiste mindre kød.
For at øge fødevareproduktionen anvendes gødning og pesticider, hvoraf nogle er giftige. Der udledes giftstoffer fra landbrug og industri med spildevand i vandløb og søer. Et stigende antal børn fødes med allergier eller andre sygdomme, der måske kan skyldes giftstoffer fra grund- og drikkevand.
Ved fødevaremangel anbefaler FN’s FAO (Food and Agriculture Org.), at vi spiser orme og insekter, men disse dyr må ikke forsvinde, for sammen med svampe og bakterier er de vigtige for at vedligeholde humus (muldjorden). Jorden vil ellers være for tung at dyrke, og mere gødning vil være nødvendig.
Fødevareproduktion i byer/hydroponik
I dag bor ca. 55% af verdens befolkning i byer, og tallet øges med over 1 mio. om ugen. Byerne skal være bæredygtige mht. vand, kloak o.a. Man er desuden begyndt at dyrke fødevarer i byerne.
Hydroponik er by-landbrug i huse med brug af næringsvæske i stedet for jord, uden pesticider og med genbrug af spildevand. Der kan være flere afgrøder på hver etage og små taghaver, hvor man kan holde bier til bestøvning og til at lave honning.
Tørke fører til hungersnød
I 2025 vil ca. 2/3 af verdens befolkning bo i lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt med vand til forbrug og fødevareproduktion. Vandforbrug til:
1 kg hvede: 4.000 l vand
1 kg oksekød: 16.000 l vand
1 kg kaffe: 20.000 l vand
Kaffe kræver vand, så tørke betyder, at kaffedyrkere må flytte eller skifte til andre afgrøder. Nogle afgrøder kan forædles til at dyrke i tørre områder.
Rent vand er livsvigtigt – også i havene
Den øgede mængde CO2 i atmosfæren har ændret syrebalancen i havvandet, så koraller og andre havdyr har svært ved at optage ilt. I Australien er verdens største koralrev the Great Barrier Reef truet, og milliarder af levende organismer risikerer at dø, hvis ikke de kan tilpasse sig en stigende temperatur.
Havets strømme, der starter ved polerne, kan også ændre kurs ved temperaturstigning og det smeltede usaltede isvand. Det ville være katastrofalt for flere nordiske lande, hvis golfstrømmen ændrede kurs, og klimaet blev ca. 10 grader mere køligt.
I oceanerne flyder flere store affaldsfelter (fx the Great Pacific Garbage Patch) bestående af mange mio. t plastik og andet affald fra udledning af bl.a. spildevand til skade for fugle, fisk og andre havdyr.
Ca. 90% af affaldet stammer fra udledning fra floder som Niger, Nilen, Ganges, Yangtze o.a., og i 2050 vil der måske være mere plastik and fisk i havene.
I Middelhavet forurener omkring 250 milliarder mikroskopiske stykker plastik vandet, dræber fisk og er skadeligt for mennesker/dyr, der spiser fiskene.
Forebyggelse er bedre end tilpasning
I dag er klimaændringerne begyndt at kunne mærkes med stigende temperaturer både på land og i havene, hvilket også giver en større afsmeltning af arktis og antarktis, der igen betyder stigende vandstand.
Hvis ikke vi bremser den globale opvarmning, vil lave kystområder blive oversvømmet og folk blive tvunget til at flytte. Udsatte områder bør kystsikres.
Øer i Stillehavet har et problem med havstigning, hvilket vil påvirke deres fødevareproduktion, da havvandet ødelægger jord og drikkevand.
Selvom 70% af jorden er dækket af vand, er der mange steder mangel på rent drikkevand. I dag bruges en øget mængde vand i hjemmet, i industrien og til en stigende turistindustri.
Der laves nogle steder desalinationsanlæg for at skaffe vand fra havet. Det kræver megen energi og gør havet mere salt i områderne til skade for fisk og andre havdyr.
Mennesker kan leve ca. 2 mdr. uden mad, men kun ca. 1 uge uden vand.
3. Bæredygtig udvikling
Jorden står overfor en miljø- og klimakatastrofe, og verdens befolkningstilvækst gør, at vi forbruger og forurener mere. Udviklingen er skræmmende:
1800 0,9 mia. mennesker på jorden
1900 1,5 mia. mennesker
1950 2,5 mia. mennesker
2023 8,0 mia. mennesker
2050 9,3 mia. mennesker?
For at bremse befolkningstilvæksten bør kvinder have ret over egen krop med adgang til prævention og fri abort, og mænd bør være mere ansvarlige.
David Attenborough: Alle miljøproblemer ville være lettere at løse med færre mennesker, og sværere – og til sidst umulige at løse med stadig flere mennesker.
Menneskepligter, artikel 18: Fornuftig familieplanlægning er ethvert pars ansvar. Forholdet mellem forældre og børn bør reflektere gensidig kærlighed og respekt. Ingen forældre eller andre voksne må udnytte eller mishandle børn.
Familieplanlægning for jordens skyld
Jorden kan ikke fortsat forsyne en øget befolkning med føde og andre ressourcer. Vi har et overforbrug af jordens ressourcer, og hvis befolkningstilvæksten fortsætter, har vi brug for 3 jordkloder i 2050.
FN har et mål om at afskaffe verdens fattigdom, men en befolkningstilvækst på årligt 80 mio. mennesker gør det vanskeligt. FN bør have et mål om at gøre jorden bæredygtig igen som i 1950, hvor der kun var 2,5 mia. mennesker på jorden.
Den engelske filosof Thomas Malthus (1766-1834) havde en teori om, at befolkninger vokser hurtigere end fødevareproduktionen. Han sagde bl.a.: Hjælp ikke de fattige, for så bliver der mange flere af dem. Og så bliver de endnu fattigere!
Fødselsraten er gået ned i mange lande, men vi lever længere, så befolkningstallet stiger stadig. I 2050-2100 forventes jordens befolkning at stabilisere sig ved 9-11 mia. mennesker, hvilket er for mange til en bæredygtig jordklode. Hvis vi føder flere børn pga. de flere gamle, vil disse børn også blive gamle engang, så udviklingen vil fortsætte.
Overbefolkning skaber politisk ustabilitet
Overbefolkning er en trussel mod et lands stabilitet og kan føre til vold og terrorisme. En konsekvens af overbefolkning kan være mange frustrerede unge mennesker uden job, håb eller ansvarsfølelse.
Konflikter starter ofte i overbefolkede lande, når naturressourcer er begrænsede og skal deles med flere. I Syrien steg befolkningstallet fra 8 mio. i 1980 til ca. 20 mio. mennesker i 2012. Fred i et land opnås bedst ved stabilisering af befolkningstallet.
Mange lande er fattige pga. dårlig politisk ledelse, men Singapore er et eksempel på visionært lederskab. I løbet af 50 år rejste Singapore sig fra at være et fattigt land til at blive et af verden rigeste og reneste lande – ved en ansvarlig politik, der satsede på ligestilling, uddannelse og familieplanlægning. Hvis du bor i Singapore og ønsker flere end
2 børn, skal du selv betale de ekstra udgifter!
Abraham Lincoln (USA’s præsident 1861-65): De fleste mennesker er så lykkelige, som de beslutter sig for at være. Man kan være lykkelig med kun 2 børn!
Bæredygtighed med færre mennesker
Afrika har den største befolkningstilvækst med en prognose på en fordobling af befolkningstallet i 2050, hvilket vil få flere afrikanere til at emigrere. På den måde eksporteres overskuddet af folk.
Afrika er rig på naturressourcer, hvilket endnu ikke har gavnet landenes fattige og nødlidende folk. Kun ansvarlig, ikke korrupt ledelse og stabilisering af befolkningstilvæksten kan gøre Afrika bæredygtig.
I Bangladesh er befolkningstallet steget fra 131 mio. i 2000 til ca. 173 mio. mennesker i 2023, hvoraf de fleste lever under fattigdomsgrænsen. En tredjedel af landet risikerer at forsvinde i havet pga. stigende vandstand. Hvis Danmark var lige så tæt befolket som Bangladesh, ville der være 45 mio. danskere.
Hvis kvinder får uddannelse og ligestilling med mænd, vil der næsten kun blive født ønskebørn, og derved ville samfundet blive mere bæredygtigt.
Kvinder, der vælger en livsstil med karriere og får få eller ingen børn, bidrager utilsigtet til jordens bæredygtighed.
Rige lande er ikke altid bæredygtige
Mange rige lande er overbefolkede og ikke længere bæredygtigte. Storbritannien er et af Europas mest overbefolkede lande. Befolkningstallet steg fra 50 mio. i 1950 til 67 mio. indbyggere i 2023 men landet ville være bæredygtigt med 16 mio. mennesker.
USA’s befolkning er gået fra 281 mio. i 2000 til 340 mio. mennesker i 2023 men ville være bæredygtig med 148 mio. Hvis alle mennesker havde et forbrug som en amerikaner, skulle vi bruge 3,8 jordkloder.
Danmark har 8 mio. indbyggere (2023) men ville være bæredygtig med 4 mio. mennesker som i 1950. Af økonomiske og demografiske grunde ønsker nogle politikere mere indvandring og flere børn, men det vil kun forværre situationen i det lange løb.
Det demografiske problem med flere ældre kunne løses ved en samfundstjeneste, hvor unge mennesker i nogle måneder kunne hjælpe ældre og samtidig lære om tolerance og respekt for ældre medborgere.
Menneskepligter, artikel 2: Alle mennesker har et ansvar for at tilstræbe andres værdighed og selvagtelse.
Bæredygtig udvikling og intelligent vækst
Finanskrisen i USA i 2008, der bredte sig til resten af verden, betød en tilbagegang i den globale økonomi. Den skabte panik blandt økonomiske eksperter, fordi deres teorier havde været forkerte.
Politikere diskuterer behovet for økonomisk vækst, men i deres beregninger bør inkorporeres forbrug af ressourcer og problemer med affald og forurening.
Det er vigtigt med visionære politiske ledere, som sørger for, at udviklingen er bæredygtig. Væksten skal være intelligent!
Innovativ teknologisk udvikling, forskning og udvikling af kunstig intelligens, robotter, el-biler, ren energi, medicin, fødevarer o.a. kan hjælpe med at løse de økonomiske og klimatiske problemer.
Menneskepligter, artikel 8: Enhver person har et ansvar for at opføre sig moralsk hæderligt, ærligt og retfærdigt. Ingen må berøve andre deres ejendom.
Menneskepligter, artikel 11: Al ejendom og formue skal anvendes ansvarligt og retfærdigt til gavn for mennesket. Økonomisk og politisk magt må ikke anvendes til at herske over andre men til økonomisk/social retfærdighed.
Bistandshjælp og udviklingsbistand
Mange udviklingslande er ikke kommet ud af fattigdom trods mange års økonomisk hjælp. Det skyldes ofte befolkningstilvækst, konflikter og korrupt ledelse.
Bistandshjælp er hjælp til folk efter naturkatastrofer, tørke og oversvømmelse. Langsigtet planlægning er bedre, for hjælper man kun mod sult i dag, risikerer man, at de samme mennesker dør af sult i morgen. Mennesker skal hjælpes til at hjælpe sig selv.
Sender man fødevarer som bistandshjælp, kan de lokale bønder ikke konkurrere på pris og kvalitet og ophører ofte med egen produktion. Langsigtet udviklingsbistand er bedre og mere holdbar end kortsigtet nødhjælp.
Hvis udviklingsbistand skal forbedre forholdene for folk i fattige lande, bør den kædes sammen med uddannelse, ikke korrupt ledelse og sund fornuft.
Danmark burde som bistand i fattige lande bygge skoler, hvor børn kunne uddanne sig, få et måltid mad og lære om demokrati og familieplanlægning.
Kunstig intelligens og robotter
I løbet af de næste 30 år forventes den globale befolkning at stige med 1-2 mia. mennesker, hvilket vil resultere i øget forbrug af vand, føde, naturressourcer og energi.
Selvom jorden allerede er overbefolket, diskuterer politikere behovet for flere mennesker til at øge produktionen. Det kunne give større økonomisk vækst men vil også udtømme jorden for flere af dens ressourcer.
Kunstig intelligens og robotteknologi kan overtage menneskets funktioner på mange områder. Robotter bliver mere almindelige og anvendelige og er i brug i mange industrier, hvor de kan arbejde døgnet rundt. Ved hjælp af robotteknologi kan færre mennesker producere mere.
Robotter kan overtage jobs – ikke kun i industrien men også på andre områder, fra hospitals- og plejesektoren til robotstøvsuger og -plæneklipper..
Kunstig intelligens og robotter skal dog programmeres først – af mennesker!
4. Ren energi/thorium
Fossile brændsler som kul, olie og gas har dræbt mange millioner mennesker og er med til at øge temperaturen ved udledning af drivhusgasser.
Vind- og solenergi er ustabile energityper, der kun dækker få procent af det globale energibehov mest el, som er 20% af al energi. Sol og vind kan bruges i mindre omfang. Biomasse af træ som backup er ikke CO2 neutral og kan bidrage til skovrydning.
Geotermisk energi er brug af underjordiske reservoirer af varmt vand (ca. 73° C), som bruges til generering af elektricitet eller i fjernvarmesystemet. Island har brugt det i mange år.
Hydroelektrisk energi er vedvarende energi, så længe der er vand. Costa Rica får ca. 78% af sin elektricitet fra vandkraft. Norge har også vandkraft.
Fusionsenergi er brint, omdannet til helium, som vil kunne give en uudtømmelig ren energi. Man er i Frankrig ved at udvikle verdens første fusionsreaktor ITER (Internat. Thermonuclear Exp. Reactor).
Power-to-X er forskellige typer energi, bl.a. brint. Der kræves megen stabil energi til produktionen.
Thorium energi
Thorium er et let radioaktivt grundstof, fundet i Norge i 1828 og af den svenske kemiker Jöns J. Berzelius opkaldt efter den nordiske gud Thor. Thorium findes næsten overalt i verden, nok til et globalt energibehov i over 1000 år.
Thorium udleder ikke CO2, kan ikke bruges til våben eller nedsmelte som i Tjernobyl (1986) eller Fukushima (2011). En thorium reaktor efterlader 2% affald sammenlignet med en uran reaktors 98%.
100 g thorium kan dække én persons livslange energiforbrug. 1 t thorium svarer til 200 t uran og til 3,5 mio. t kul. Thorium kan som uran bruges i kraftværker og anvendes i skibe, tog, fly og rumskibe.
Efter 2. verdenskrig kunne Danmark have fortsat Niels Bohrs arbejde med udvikling af atomkraft til fredelige formål – som i Norge og Sverige. Fra 1980 blev der imidlertid skabt en folkelig modstand mod atomkraft baseret på følelser – ikke på fakta!
Atomkraft er nødvendig, hvis vi skal dække verdens energibehov og stoppe den globale opvarmning.
Atomkraft med thorium
Atomfysikeren Alvin M. Weinberg (1915-2006) udviklede fra 1959-73 på Oak Ridge National Lab. i Tennessee en MSR thorium molten (flydende) salt reaktor. Af politiske og militære grunde stoppede USA’s præsident R. Nixon i 1973 forskningen, da han foretrak uran, der også kunne bruges til våben.
To danske forskergrupper Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies er udvikler en thorium MSR reaktor på størrelse med en container. De starter produktion fra 2028 og har allerede kontrakter, Copenhagen Atomics i Indonesien og Seaborg Tech. i Sydkorea. De må endnu ikke producere i Danmark.
Copenhagen Atomics’ reaktor bliver en waste burner, genbruge atomaffald. Den kan ikke nedsmelte som i Tjernobyl eller Fukushima, og i tilfælde af temperaturstigning eller andet lukker reaktoren automatisk.
Den globale energiforsyning er afhængig af stabil rigelig energi. Når klimaet bliver varmere, vil der fx blive brug for mere aircondition, hvilket bruger næsten samme mængde energi som til opvarmning.
Atomkraft kan hjælpe med at redde klimaet
Millioner af mennesker er døde pga. forurening fra fossile brændsler. Alligevel besluttede Tyskland at stoppe landets rene atomkraft fra 2022 og i stedet bruge vedvarende energi og fossile brændsler som brunkul og gas. Det vil øge CO2 udledningen.
Frankrig har 70% af elektricitet fra atomkraft, og landets udledning af CO2 er ca. 80% mindre end Danmarks. Modstanden mod atomkraft kan true vor mulighed for at bremse en global opvarmning.
Global opvarmning vil være katastrofal for jorden og kan kun bremses ved at bruge atomkraft, også de gamle værker, indtil 4. generations teknologi er klar.
Nye SMR (små modulære reaktorer) vil snart være på markedet, indtil da må man anvende nuværende atomreaktorer.
Alverdens atomaffald fylder lige så meget som 4-5 fodboldbaner og kunne forsyne verden med energi i 1000 år. Værdien af affaldet er ca. 4000 billioner US dollars. (Robert Stone: Pandora’s Promise)
Global opvarmning
I 1861 forudså den svenske forsker Svante Arrhenius (1859-1927, Nobelpris i kemi 1903) en stigning i temp. på 5° C i 1896, men den globale opvarmning begyndte først 100 år senere.
I 1988 oprettede FN klimapanelet IPCC, som nu anbefaler atomkraft for at bremse den globale opvarmning.
Den globale opvarmning sker dobbelt så hurtigt i det arktiske område som i resten af verden. Den frosne tundra og permafrosten smelter og frigiver metan, som er dobbelt så kraftig en drivhusgas som CO2. Pga. den smeltede havis har isbjørne svært ved at finde føde som sæler og fisk og er i fare for at uddø.
Grønland er gennem mange år blevet forurenet af luftbårne giftige stoffer (kviksølv o.a.) fra kul og affald i Europa og Asien. Så længe de giftige stoffer var dækket af sne og is, var ingen bekymret, men nu smelter isen og frigør giftstofferne.
Giftstofferne kan ødelægge nervesystemet og reproduktionsevnen hos både dyr og mennesker.
Global opvarmning giver mere ekstremt vejr
FN’s klimapanel IPCC anbefaler at holde en temperaturstigning på under 1,5° C. En temperaturstigning på 2° C kunne resultere i en havstigning på 0,5-1 m. Hvis vi fortsætter med at udlede store mængder CO2, kunne det resultere i en stigning på 3-5° C, med katastrofale følger for alt liv på jorden.
I Antarktis smelter isen som aldrig før. Hvis hele Antarktis smelter, vil vandstanden stige ca. 58 m. Hvis al is på begge poler smelter, vil vandstanden blive 70 m højere end i dag.
Når temperaturen stiger til 27° C, kan varmere luft indeholde mere vanddamp. Når vandfyldte skyer køler af i koldere luftlag brister de og giver regn.
Australien er ofte ramt af tørke og oversvømmelse. I 2023 var der store skovbrande, og mio. af dyr døde i flammerne. Andre steder var der oversvømmelse.
CO2 kvotesystemet hjælper ikke til at reducere udledningen af CO2. Hvordan kan vi moralsk acceptere, at rige firmaer køber CO2 kvoter fra fattige – for selv at kunne udlede mere?
Montreal-protokollen
I 1983 opdagede den eng. geofysiker Joe Farman et hul i ozonlaget over Antarktis. NASA’s satellitter havde i 2 år overvåget ozonlaget men misfortolket data. CFC (chloro-fluoro-carbon) kemikalier fra køleskabe og industri var årsag til hullet.
Joe Farman publicerede i 1985 en artikel om dette, hvilket førte til Montreal-protokollen i 1987:
Montreal-protokollen forbyder brugen af CFC gasser, der laver huller i ozonlaget, som beskytter jorden mod solens skadelige ultraviolette stråler.
Det er svært at overvåge hele jorden via satellitter, men overvågning er nødvendig. Siden 1987 er andre gasser som fx HFC blevet udledt, som også påvirker ozonlaget. NASA har overvåget både Arktis og Antarktis for at holde øje med de smeltende islag.
Udledning af CO2 og andre drivhusgasser påvirker i dag klimaet. Der bør vedtages en ny protokol, der forbyder eller i det mindste reducerer udledningen af CO2 og andre drivhusgasser, der er ødelæggende for livet på jorden.
Red Jorden – vi ønsker ikke at leve på Mars
Naturen kan overleve uden mennesker, men vi kan ikke leve uden naturen, som er grundstenen for liv på jorden. Vi må ikke ødelægge livets grundsten..
Thor Heyerdahl (1914-2002, norsk etnograf), RA ekspedition 1970: Atlanterhavet var ikke længere blåt. Plastik flasker flød sammen med affald. Vi kunne have været i en snavset storbys havn.
Den eng. fysiker Stephen Hawking (1942-2018) mente, at om 100 år ville det blive nødvendigt for mennesker at finde en ny planet for at overleve – efter at have gjort jorden ubeboelig.
Mars ville være en mulighed, men da denne planet ligger ca. 229 mio. km fra jorden, kræver det megen energi både at komme derop og for at overleve der.
Forskning for et liv i rummet kan også gavne vort nuværende liv på jorden:
Et mini atomkraftværk til at sikre, lys, varme og energi til teknisk udstyr kunne fungere i mange år både på Mars og i Vejle.
Konsekvenser af menneskets aktiviteter:
Overbefolkning, der resulterer i
- skovrydning til skade for natur og klima
- udryddelse af vilde dyr og planter
- udtømning af naturressourcer
- mangel på føde og rent drikkevand
- fattigdom, sult og nød
- konflikter, krig og terrorisme
- trussel mod menneskets eksistensgrundlag
Forurening er årsag til
- affald overalt på jorden og i oceanerne
- gift i naturen og forurening af ferskvand
- sygdom ved kemiske stoffer
- udledning af CO2 fra fossile brændstoffer
- klimaændringer og ekstreme vejrforhold
- global opvarmning med stigende vandstand
- huller i ozonlaget af CFC/HFC gasser.
Vi er nær the tipping point – the point of no return!
Hvis jorden skal overleve som en beboelig planet, skal forurening af jord, vand og atmosfære stoppe.
Det ville være en intelligent evolution.
Løsning
Global opvarmning skabt ved overbefolkning og menneskelig rovdrift på naturen er en trussel mod vor civilisation. Skal vi fortsætte kursen mod afgrunden, eller skal vi passe på vor grønne planet.
Tidligere civilisationer er forsvundet, og Påskeøen er et eksempel. Alle træer – naturens lunger – blev fældet og brugt som tømmer. Generationer af øboere efterlod kæmpestore imponerende stenfigurer, men de samme mennesker efterlod også en ubeboelig ø.
I dag brændes træ fra Amazonas, USA, Estland og mange andre steder som biomasse til backup for sol og vind. Forureningen fra biomasse er 150% værre end kul og bør stoppe, inden alle skove er ryddet.
Vandmangel er katastrofal mange steder, hvilket går ud over fødevareproduktion og skaber sult og nød, og flere mennesker øger behovet for livsvigtig vand.
Mennesket har magten men behandler ikke jorden med respekt, så den kan blive bæredygtig igen. Vi kan og bør handle nu, før det er for sent.
Vi er ansvarlige for den verden, vi efterlader
Vi udnytter jorden og dens ressourcer og opfører os, som om vi er den sidste generation på jorden. Vi bør gøre jorden bæredygtig igen.
Jorden kan måske nok rumme 9-11 mia. mennesker men ikke, hvis alle skal have den vestlige høje levestandard. Hvis jorden skal overleve som bæredygtig planet med natur og biodiversitet, er det nødvendigt at have befolkningstilvæksten under kontrol.
Skellet mellem rige og fattige mennesker er blevet større, og solidaritet er blevet afløst af grådighed. I rige lande udtømmes naturens ressourcer ved overforbrug. I fattige lande udtømmes naturens ressourcer ved overbefolkning.
Vi skal ændre vor levevis fra én baseret på vækst til én baseret på bæredygtig udvikling – ellers vil vore børnebørn med rette kunne bebrejde os.
Menneskepligter, artikel 9: Alle har ansvar for at bekæmpe fattigdom, underernæring og ulighed og fremme en bæredygtig udvikling i hele verden for frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle.
InterAction Council (grundlagt 1983)
Verdenserklæringen om menneskepligter:
- Enhver person har et ansvar for at behandle andre på en human måde.
- Alle mennesker har et ansvar for at tilstræbe andres værdighed og selvagtelse.
- Alle har et ansvar for at fremme det gode og undgå det onde i enhver henseende.
- Alle har pligt til at påtage sig et ansvar overfor andre. Hvad du ikke ønsker gjort mod dig selv, skal du ikke gøre mod andre.
- Alle har pligt til at respektere liv. Ingen har ret til at skade, torturere og dræbe andre, undtagen i berettiget selvforsvar.
- Konflikter mellem stater eller personer bør afgøres uden vold. Ingen regering bør tolerere folkemord, terror eller misbrug af kvinder og børn i krig. Enhver borger har pligt til at handle på en fredelig, ikke voldelig måde.
- Enhver person har krav på beskyttelse. Dyr og miljø skal beskyttes. Alle har ansvar for at beskytte luften, vandet og jorden af hensyn til nuværende og fremtidige generationer.
- Enhver person har et ansvar for at opføre sig moralsk hæderligt, ærligt og retfærdigt. Ingen peron må berøve andre deres ejendom.
- Alle, der kan, har pligt til at bekæmpe fattigdom, underernæring, uvidenhed og ulighed og fremme bæredygtig udvikling i hele verden for frihed, sikkerhed og retfærdighed for alle.
- Alle har ansvar for at udvikle deres evner ved flid og arbejde og bør have lige ret til uddannelse og meningsfyldt arbejde. Alle bør yde støtte til folk i nød, handicappede og ofre for diskrimination.
- Al ejendom og formue skal anvendes ansvarligt og retfærdigt til gavn for mennesket. Økonomisk og politisk magt må ikke anvendes til at herske over andre men til økonomisk og social retfærdighed.
- Alle har pligt til at tale og handle ud fra sandheden. Retten til privatliv, personlig og offentlig fortrolighed bør respekteres. Man er ikke forpligtet til altid at sige den fulde sandhed til alle.
- Ingen politiker, offentlig ansat, forretningsmand, videnskabsmand, forfatter eller kunstner er undtaget fra de almengyldige etiske standarder som sandhed og retfærdighed, heller ikke læger, jurister eller andre med forpligtelser overfor klienter.
- Pressefrihed til at informere befolkningen og til at kritisere offentlige institutioner og regeringshandlinger skal bruges med ansvar og diskretion. Medierne har et særligt ansvar for en nøjagtig og sand nyhedsformidling. Nedværdigende sensationspresse bør undgås.
- Der skal være religionsfrihed. De, der repræsenterer religioner, har pligt til at undgå fordomme eller diskrimination mod andre trosretninger og bør ikke opildne til had men fremme tolerance og gensidig respekt mellem alle mennesker.
- Mænd og kvinder har pligt til at vise respekt og forståelse for hinanden i deres partnerskab. Ingen må undertrykke en anden person til seksuel udnyttelse.
- Ægteskabet kræver i alle kulturer kærlighed, loyalitet og tilgivelse og skal sigte mod at garantere sikkerhed og gensidig støtte.
- Fornuftig familieplanlægning er ethvert pars ansvar. Forholdet mellem forældre og børn bør reflektere gensidig kærlighed og respekt. Ingen forældre eller andre voksne må udnytte eller mishandle børn.
- Intet i denne erklæring må forstås således, at en regering, gruppe eller person kan udføre en handling, der har til formål at tilsidesætte disse pligter eller rettighederne i FN’s Menneskerettighedskonvention fra 1948.
Thorium! – Hvad er det? Det er CO2 fri atomkraft.
Bange for stråling? – Lad være med at se TV.
Brug ikke computer, mobiltelefon og spis ikke en banan.
Gå ikke gennem sikkerhedskontrol, lad være med at flyve.
Få ikke røntgen eller CT/MR scanning på et hospital.
Træk ikke vejret på gaden eller træk slet ikke vej